27 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10. august 1519 Magellan

10. august 1519 Magellan

Fredag, 10. august, 2012, 12:17:27

Med den spanske søfarer Ferdinand Magellan i spidsen sejler en flåde ud for som de første at sejle Jorden rundt.

I 1519 den 10. august sætter fem skibe sejl i Sevilla for at sejle mod vest med det formål at komme Jorden rundt. Skibene med 270 mænd om bord er under kommando af Ferdinand Magellan.

I løbet af knap et halvt år er tre af skibene nået til Brasilien, og efter et længere ophold går rejsen i efteråret 1520 mod syd. De passerer gennem det 600 kilometer lange og 30 kilometer brede stræde mellem det sydamerikanske fastland og Ildlandet.

Det er et meget vanskeligt stræde at besejle og bliver i dag kaldt Magellanstrædet efter den mand, der først førte sejlskibe helskindet igennem.

Stillehavet skal nu passeres. Det er yderst vanskeligt. På dette tidspunkt kan man nemt bestemme breddegraden, men det er umuligt at bestemme længdegraden, og dermed hvor langt man har sejlet.

Det er et problem, der først løses mere end 200 år senere. Derfor bliver skibenes logbog et altafgørende redskab for dem, der vil sejle i ukendt farvand. En logbog fra en jordomsejler er millioner værd, og man slår gerne ihjel for at få fat på den.

Foråret 1521 når Magellan Filippinerne (opkaldt efter den spanske konge, der nu kan gøre krav på ejendomsretten til øgruppen). Her bliver Magellan dræbt i kampe mod de indfødte.

Sebastián de Elcano overtager ledelsen af ekspeditionen, der fortsætter rejsen til Indien, syd om Afrika og hjem til Spanien, som de når i september 1522. Der er nu kun et skib tilbage med 17 mand om bord. Man har længe vidst, at Jorden er rund, men nu er det også bevist i praksis.

10. august 1990 starter en amerikansk rumsonde et fire-årigt omløb om Venus for at udforske planeten. Rumsonden får navnet Magellan.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. aug. 2012 - 12:17   03. sep. 2012 - 10:59

Historie