Folketinget vedtager med 105 stemmer mod 17, at Danmark skal deltage i NATO’s eventuelle krigsindsats i Bosnien-Hercegovina.

Krigen i Bosnien begynder den 6. april 1992, efter Bosnien har erklæret sin selvstændighed fra et Jugoslavien i opløsning. Krigen varer over tre et halvt år og koster over 100.000 menneskeliv.

Den 17. august accepterer det danske folketing NATO’s opfordring til at deltage i en krigsindsats i området. Dermed er det nødvendige flertal på fem-sjette dele med to stemmers margin hjemme for at gå i krig på Balkan.

For krigsdeltagelse stemmer Socialdemokratiet, Venstre, de Konservative, CD, de Radikale og Kristeligt Folkeparti. Imod stemmer SF og Fremskridtspartiet. Som den eneste undlader socialdemokraten Lissa Mathiasen at stemme.

Ialt 125 dansk soldater skal sendes afsted sammen med ti Leopard-kampvogne, der er udrustet til blandt andet at kunne operere i mørke. Kampvognseskadronens skal komme fra Jydske Dragonregiment, hvis chef har benyttet lejligheden til at beklage, at han ikke kan beordre en samlet enhed afsted, men skal tage hensyn til frivillighedsprincippet.

En lille specialenhed på seks piloter og tre officerer har allerede fået at vide, at de skal afsted. Chefen for Flyvertaktisk Kommando, oberst Laurits Tophøj, har efter en anonym pilots kraftige kritik af beslutningen givet alle piloter mundkurv på.

Først i 1995 lykkes det at indgå en fredsaftale, kendt som Dayton-aftalen. Den deler landet i to enheder indenfor staten: En føderation bestående af ti kantoner med henholdsvis muslimsk og kroatisk befolkning og en serbisk domineret republik.

Derudover skulle der foregå en række reformer, og der blev nedsat et internationalt organ, der skulle sikre, at fredsaftalen blev overholdt.