Klaus Haase, samfundsrevser, debattør og kulturanmelder fra Udkantsdanmark, er på banen med sin anden bog, "Men nogen har valgt dem ind", illustreret af Thomas Bentsen.

Arbejderen har sat forfatteren stævne på redaktionen i København, og den inkarnerede udkantsdansker fra Kalundborg har taget turen ind for at fortælle om sin nye bog, og hvad han ellers sysler med.

- Min nye bog handler om Borgen, altså Christiansborg, som jeg kalder et barn, der blev født i forbindelse med en ganske stilfærdig revolution uden oprør og voldelige optøjer. Med bogen vil jeg beskrive Christiansborg i forhold til befolkningen, siger Klaus Haase til Arbejderen.

Indblik i børnehaven

I hans og bogens optik er Danmarks parlamentariske centrum at sammenligne med en børnehave, der vrimler med samspilsramte, spolerede og undertrykte små skabninger. Mellem alle disse projektbørn, delebørn, mønsterbørn og mønsterbryderbørn, over- og underklassebørn, arbejderbørn, revolutionære børn og socialt indavlede børn, finder et politisk og socialt spil sted, der føder, oprejser og kvæler skønheder og udyr, havfruer og monstre.

- Bogen er opdelt i tre afsnit, hvor det første handler om det, der står i overskriften: "Men nogen har valgt dem ind". Det er nogle portrætter, fem i det hele, og det beskriver sådan nogle fænomener - kald det bare prototyper på, hvilke folk, der bliver valgt ind på Borgen, fortæller Klaus Haase.

De første fem tekster præsenterer en række nanvløse men let genkendelige, fremtrædende personer. Her er nationaldanskeren, på-den-ene-side-og-på-den-anden-side politikeren, superliberalisten, populisten.

- En af dem kalder jeg for "forvandlingskuglen". Hun er prototype på de ikke så få politikere, der skifter parti, lige som vi andre skifter underbukser, griner han lystigt, inden han fortsætter:

- Så har jeg en mellemfase, hvor jeg fortæller om de symptomer, som kommer af at være på Borgen - den måde at mennesker ændrer sig, når de først kommer derind. Og så har jeg så en sidste fase. Jeg har lavet et lille afsnit, der hedder "Statsministre forgår, men anekdoter består". Der har jeg fortalt om nogle fremtrædende statsministre. Jeg starter med Stauning og slutter med vilje med Anders Fogh Rasmussen. Det sidste, jeg siger om ham, er, at "så blev han afløst af en vikar".

Hans fokus er på det absurde, det ufolkelige, det abnorme liv, der udspiller sig på det sted, der burde afspejle den danske befolknings ønsker. I hans optik er virkeligheden en ganske anden.

- De statsministre jeg har valgt at fortælle om, er statsministre der markerer sig med en personlighed der er kontroversiel eller anderledes, eller netop er ubekvemme i forhold til pressen, statsministre der var med til at ændre vores samfund, ikke kun på grund af deres personlighed, men fordi de økonomiske klassemæssige forhold gjorde, at de stod der, hvor tingene skete.

Samfundet som supermarked

Klaus Haase, der blandt andet også anmelder til Arbejderen, har tidligere fået udgivet "Politiske dyr i samfundsreservater - Satiriske digte og tekster" på Forlaget Arbejderen i 2009. Fra dyr til børn - og planen er at fortsætte til klassesamfundets mødested, supermarkedet. Klaus Haases seneste projekt er kapringen af et fiktivt supermarked et eller andet sted i Danmark.

- Jeg vil have nogle personer til at besætte et eller andet supermarked, for det er det ideelle sted. For at sige det med Marx: Kapitalismen er netop karakteriseret ved en uhæmmet ophobning af mængder af varer. Der har du sgu det hele. De får det mad, de skal have at æde, de får et sted at sove og de kan gå og hygge sig, fortæller han med et bredt grin.

Det besatte supermarked bliver ifølge Klaus Haase til en slags paradis for de fortabte, de undertrykte, de ubemidlede

- Der er hele lortet, og mange af dem vil sgu ikke ud til det Udkantsdanmark, hvor de bor. De er arbejdsløse og de har det meget godt der med dvd'er og fjernsyn, og så er cafeteriet længe åbent! Der er så også nogle lokalpolitikere blandt de fangne, og de bliver så lukket ud gradvist, men det er de første, der ønsker at komme ud.

Uden for bliver supermarkedsbesættelsen selvfølgelig gjort til en forretning, fordi Udkantsdanmark netop ikke har noget mere spændende at byde på i forhold til Centrumdanmark.

- Derfor laver de det til en stor underholdningskomedie, hvor både PET kommer og alle medierne, så det hele bliver forlænget. I stedet for, at der ankommer en specialstyrke efter tre dage, så bliver det trukket ud i ugevis, slutter Klaus Haase.