08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Historiens tunge skygger

FORTID:

Historiens tunge skygger

Den 9. november spiller en vigtig rolle i nyere tysk historie: Krystalnatten, ølstue-kuppet, murens fald og Novemberrevolution fandt alle sted på denne dato. I to nye tyske bøger undersøger den nulevende generation forældrenes fortid.

Amon Göth var kommandant i kz-lejren Plaszow i Polen og blev hængt for sine forbrydelser i 1946. Nu fortælles historien om den skygge, han siden har kastet over sin familie af hans barnebarn - der er mulat.
Amon Göth var kommandant i kz-lejren Plaszow i Polen og blev hængt for sine forbrydelser i 1946. Nu fortælles historien om den skygge, han siden har kastet over sin familie af hans barnebarn - der er mulat.

Det regnede lørdag formiddag den 9. november 2013 i Kiel. Måske symptomatisk, for netop denne dato spiller en afgørende rolle i tysk historie. Hele fire begivenheder i det 20. århundrede kan relateres til denne dag: Novemberrevolutionen i 1918 med kejserens afgang, Hitlers ølstue-kup i 1923, Krystalnatten i 1938 samt murens fald i 1989.

I år var det således 75-året for Krystalnatten, og vi havde i den lokale avis læst, at der også i Kiel havde været en synagoge, der var blevet brændt af natten mellem 9. og 10. november. På selve grunden var der opsat et mindesmærke

Stadig en fremtrædende rolle

Grundet nævnte vejrlig var det ikke helt let at finde stedet i Goethestrasse. Faktisk lykkedes det kun min kone at finde det, og meget var og er der ikke at se. Det er jo så længe siden. Selve begivenheden ville da også først blive højtideligholdt om mandagen den 11., og da var vi tilbage i vort eget land.

Men tag ikke fejl. De 12 års nazistyre og dermed krigen spiller stadig en fremtrædende rolle i Tyskland. Man skal ikke have været ret længe i en tysk boghandel, før man opdager de mange titler, der på en eller anden vis har forbindelse til den mørke fortid.

Den generation, der oplevede Rigets storhed og fald – hvad enten som aktiv eller som barn – er ved at være uddøde, men her har næste generation, børnebørnene, taget over og er begyndt at studere forfædrenes meritter. Tysk skyldfølelse, skam og samvittighedsnag er stadig gældende. Der ligger stadig mange fortielser gemt, der en dag vil se dagens lys, når græsset, der har dækket jorden over, bliver slået eller fjernet.

Specielt to bøger, som jeg netop har læst, er værd at beskæftige sig med. Begge er blandt de mest solgte i Tyskland netop nu.

Nordkvinden og halv-jøden

Den første, Erzähl es niemandem! ("Fortæl det ikke til nogen", red.), er skrevet af Randi og Lillian Crott. TV-medarbejderen Randi Crott er født i 1951 og hendes mor, Lillian, i 1922.

Bogen er fortællingen om forældrenes svære kærlighedshistorie under krigen. Den unge tyske soldat Helmut bliver forelsket i Lillian i det besatte Norge. En norsk pige sammen med en værnemagtssoldat var ikke velset. Hvad ingen ved – og som kun røbes for Lillian – er, at Helmut er halvjøde og må opleve, at flere familiemedlemmer sendes i udryddelseslejrene.

Ved hjælp af moderens dagbøger og breve fra Helmut har Randi rekonstrueret forældrenes liv så spændende, at bogen er svær at lægge fra sig. Rørende -  uden at blive sentimental. Helmut er ved udgivelsen død en del år før. Et let liv havde han ikke med den baggrund, og nazist var han ikke.

Ved krigens udbrud opholdt han sig i London og overvejede at blive der, men af frygt for repressalier mod familien vendte han tilbage til Tyskland for at trække i den forhadte uniform.

Lejrkommandanten

Den anden bog, Mein Grossvater hätte mich erschossen ("Min bedstefar ville have skudt mig", red.) er skrevet af Jennifer Teege og Nikola Sellmair. Førstnævnte blev født 1970 som mulat og barnebarn af en SS-Hauptsturmführer og kz-lejrkommandant i det besatte Polen: Amon Göth, der fra sin balkon havde den fornøjelse at sidde med sit gevær og skyde de fanger, han fik øje på, og havde lyst til at pløkke.

Hvis navnet virker bekendt er det fordi, han for alvor blev kendt i skikkelse af skuespilleren Ralph Fiennes i Stephen Spielbergs Oscar-vindende film Schindlers liste fra 1993. For sine massemord blev han i øvrigt dømt til døden og hængt i 1946.

Jennifer har af gode grunde ikke kendt sin bedstefar. Men der har og hviler stadig en tung skygge over familien, som hun først i voksenlivet igen fik kontakt til, da man meget passende og måske sigende havde bortadopteret ”bastarden” som lille.

Bedstemoderen begik selvmord i 80'erne, og moderen har ikke haft den store lyst til at fortælle familiehistorien. Men det gør altså Jennifer. Meget spændende læsning med mange åbne spørgsmål til familien. Ikke uden grund er Jennifer interesseret i at møde mennesker – især jøder – der har været underkastet bedstefaderens perversiteter. Og som undermenneske ville hun givetvis have været en oplagt skydeskive.

Om bøgerne udkommer på dansk er nok tvivlsomt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. nov. 2013 - 09:35   22. nov. 2013 - 09:45

Bøger

Af Jens Fransen
Fortidens skygger

Randi Crott og Lillian Crott Berthung: Erzähl es niemandem! Dumont Buchverlag, Köln, 2013, 289 sider.

Jennifer Teeger og Nikola Sellmair: Amon. Mein Grossvater hätte mich erschossen. Rowohlt Verlag, Hamburg, 2013, 272 sider.