Den verdensberømte popkunstner Andy Warhol blev født som Andréj Warhola, søn af en indvandret tjekkoslovakisk minearbejder, i 1928 og den yngste af tre brødre. Som ung fik han en sjælden nervesygdom, sanktvejtsdans, en sygdom med ufrivillige rykvise bevægelser.

Fra 3. klasse røg han ind og ud af hospitalet og var ofte sygemeldt fra skolen, hvor den blege, generte dreng hurtigt blev et perfekt mobbe-offer. Han udviklede en livslang rædsel for læger, gjorde ham til hypokonder og gav ham en glubende appetit på rigdom og berømmelse. Tiden som sengeliggende gik med at høre radio, tegne og samle på postkort med berømte filmstjerner.

Det var en skrap start for en svagelig dreng, der skulle stå på egne ben. Da han var 13 døde hans far i et uheldt, og Andréj udviklede om muligt en endnu stærkere moderbinding. Hun var stadig tilværelsens centrum, da han blev han optaget på Carnegie Institute of Technology i Pittsburg på reklametegner-studiet.

I 1949 stod han så med sit diplom som Bachelor of Fine Arts i grafisk design, men han var fuldstændig klar over, at fremtiden ikke lå i hjembyen. Samme år flyttede han til New York, hvor han fik husly i Lexington Avenue på Manhatten. Det viste sig hurtigt at være en rigtig god idé.

Den flittige André Warhol, som han nu kaldte sig, havde en god, lidt feminin, streg, og den skaffede ham hurtigt en lang række reklame- og illustrationsopgaver. Inden der var gået et år havde han løst opgaver for kunder som pladeselskabet Columbia Records, modebladene Glamour, Harper's Bazaar, Vogue, tv-stationen NBC og juvelbutikken Tiffany & Co.

Som andre grafiske tegnere lavede Andy Warhol også vinduesudstillinger, blandt andet for stormagasinkæden Bonwit Teller og skokæden I. Miller Shoes. Sidstnævnte valgte ham til at gennemføre en tiltrængt make-over af deres reklamelinje.

Andy Warhol ville oprindelig være kunstlærer, og han opgav aldrig drømmen om at blive accepteret som kunstner. Han afholdt sin første kunstudstilling i 1952 hos Hugo Gallery og fulgte derved i fodsporene på anerkendte kunstnere som Chagall, de Chirico, Salvador Dali og René Magritte.

Ud over sin utømmelige appetit på rigdom og berømmelse var Andy Warhol hele livet begavet med en usædvanlig flid, både som tegner og som grafisk tekniker. Han afprøvede og udviklede stort set alle de redskaber, han havde fået sammen med sit diplom som reklametegner, og han var ikke bange for at klippe-klistre med forskellige formater.

Ti år senere viste Stable Gallery i New Yorks hans første pop art udstilling med en række værker, der senere er gået over i kunsthistorien: "Marilyn Diptych", "100 Soup Cans", "100 Coke Bottles" og "100 Dollar Bills". Efter heftig kritik for "kommervialisering" fra den etablerede kunstverden var han snart "talk of the town". Det er også på det tidspunkt, at han åbent vedkender sig sin homoseksualitet, hvilket var uhørt på det tidspunkt for medie-folk.

Året efter lavede han sin første, eksperimentalfilm, "The Sleep" med digteren John Giorno. De blev fulgt op af flere, og snart var Andy Warhol i centrum og et ikon for nytænkning i millionbyen New Yorks kunstliv, hvad enten det drejede sig om billedkunst, skulpturer, musik, film eller performance-kunst.

I midt-60'erne åbnede han sin berømte arbejdsplads "The Factory". Den blev ikke blot en gigantisk pengemaskine, men samtidig samlingspunkt for en række af New Yorks mest spændende personligheder og bohemer. Han tog syrebandet Velvet Underground (1965-1973) under sine vinger med kunstnere som Lou Reed, Nico og John Cale, og grundlagde i 1969 magasinet Interview, der byggede på hans besættelse af berømtheder.

Andy Warhol døde i 1987 i Milano, Italien, efter en rutinemæssig operation for galdesten.