Alexandra Michailowna Kollontai var en af den russiske revolutions store kvindeskikkelser og blandt andet taler på kvindekonferencen i København i 1910. Efter revolutionen blev hun verdens første kvindelige minister (folkekommissær i Sovjetregeringen) og senere mangeårig ambassadør for Sovjetunionen.
Kunstmaler Jørgen Buch har lavet et 70,9 centimeter bredt og 125,2 centimeter højt maleri af Kollontai (eller Kollontaj).
Jørgen Buch har lavet 45 reproduktioner af sit Kollontai-maleri i cirka en tredjedel størrelse – som plakat i A3-format på kraftigt papir. Alle reproduktioner er signeret af Jørgen Buch, og de sælges for 50 kroner stykket.
Indtægten fra salget går ubeskåret til støtte for festmødet den 11. november i anledning af 100-året for Oktoberrevolutionen.
Plakaten kan købes i Arbejderens Butik, Hillerødgade 30, dør 4, og i en bod under festmødet på Peter Ipsens Allé 25 i København, lørdag den 11. november fra klokken 19. Festmødet arrangeres af Kommunistisk Parti og Kommunistisk Parti i Danmark.
Om Jørgen Buch
Jørgen Buch er født 1941, uddannet på Kunstakademiet i København 1964-69, Akademiet i Leningrad 1972-73 og Akadamiet i Berlin 1975-76, har udstillet i en række lande i blandt andet Moskva, Berlin, Havanna og Barcelona (se f.eks. http://maj93.dk/jorgen-buch/). Han deltager på MAJ 93's udstilling i januar 2018 med blandt andet et maleri af en verdenskendt person, der blev født i 1818.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278