De hænger fra loftet i Verdenskulturcentrets store fællessal som overdimensionerede filmstrimler. Disse såkaldte "Jakobsstiger" er et simpelt stykke trælegetøj, der kom fra Kina i det 11. århundrede til Mexico, men som af mexicanerne betragtes som et nationalklenodie.

Her er de samlet til en fælles udstilling under titlen No Sombrero - ingen sombrero. På hver side af Jakobstigens træklapper har i et kollektiv bestående af unge mexicanske designere og kunstnere tegnet, malet eller dekoreret motiver.

Udstillingen begyndte i Brooklyn, New York City i november 2011 efter initiativ fra unge mexicanske kunstnere og andre, der ønskede forandringer. I 2012 blev den vist i Mexico City. Siden har den besøgt Prag og Bruxelles, og nu er den kommet til København.

Den viser en beundringsværdig mangfoldighed, fra religiøs europæisk indflydelse til japansk stilisme og det moderne Amerikas reklamebrøl. Originale mexicansk maya-motiver hænger side om side med montager af afklædte kvinder fra ugebladenes kulørte sider, kuglepenstegninger og abstrakte former.

Opgør med klicheerne

Energien nærmest lyser ud af den 30-årige fransk-mexicaner Céline Huerta, der er udstillingens  projektleder i Europa. Hun sætter fra starten en fed streg under, at No Sombrero er andet end turistreklame.

- No Sombrero er en kollektiv udstilling, der har samlet 73 unge mexicanske kunstnere og designere i alderen 20-45 år. Den er blevet vist i udlandet for at give et andet billede af Mexico end det officielle. Ingen klicheer, ingen stereotyper, siger hun til Arbejderen.

For Céline Huerta er det vigtigt at understrege, at "No Sombrero" ikke er en officiel mexicansk udstilling, og at den hverken er støttet af staten eller andre af landets institutioner. Tværtimod kan man med en vis ret opfatte udstillingen som en protest mod magthaverne i hjemlandet.

- Vi har overhovedet ikke henvendt os til staten. Selv om det ikke er det officielle formål med No Sombrero så tager udstillingen afstand fra manglen på kunstnerisk og kulturel udvikling i Mexico. Den er simpelthen frosset fast til 1950'erne. Alle er enige om kun at vise ét bestemt billede af, hvad Mexico er, så hvis du ikke lige er Frida Kahlo eller Diego Rivera, er det stort set muligt at udstille eller at vise sine værker til publikum.

- Kunstnere i Mexico kæmper mod en masse vanskeligheder, og derfor er der en stor kulturel udvandring. Derfor er No Sombrero også er et forsøg på at vise, at bare fordi du er ung og selv om du ikke får nogen støtte fra staten eller de øvrige institutioner, så er det muligt at vise andet end de gamle klicheer.

– I gamle dage var Mexico altid lig med guacamole, tequila, mescal og fester. Hvis du fortæller folk i dag, at du er mexicaner, så er det første, der bliver talt om, narkokrig, guerilla, subcommandante Marcos og korruption, hvilket er helt korrekt, lyder det tørt fra Céline Huerta.

Valgsvindel og korruption

Mexico valgte ny præsident i juli, og vinderen, Pena Nieto er fra det gamle, enevældige PRI. Valgafgørelsen udløste store demonstrationer overalt i landet med beskyldninger om omfattende valgfusk og krav om omtælling af stemmesedler i millionvis.

Den nye præsident beskyldes for at have byttet stemmer til gengæld for madvarer i en supermarkedskæde, og for at have købt sig til øget tv-dækning hos landets to største tv-kanaler.

Både det politiske venstre, fagbevægelsen og den nye mexicansk studenterbevægelse, Yo Soy 132, kæmper indædt mod Pena Nieto og særligt hans parti PRI. Det gamle enevældige parti fastholdt frem til år 2000 magten 71 år i træk ved hjælp af korruption og undertrykkelse af politiske modstandere.

Céline Huerta er ikke selv medlem af Yo Soy 132,  men hun støtter dens arbejde for at skabe forandringer i sit hjemland. Selv har hun boet det meste af sit liv i Europa som datter i en diplomatfamilie. Derfor er det naturligt for hende at vise det fremtidige Mexicos kulturelle identit frem i udlandet.

- Lige nu er det mere vigtigt end nogen sinde at vise Europa, at vi har en stemme, at vi er millioner af mennesker og at vi peger på, at der er noget helt galt i Mexico. År tilbage var der en massiv undertrykkelse, og folk turde ikke sige deres mening, men det er anderledes i dag, siger Céline Huerta med overbevisning i stemmen.

- Vi er i et nyt samfund, hvor folket har en stemme og vi vil vise resten af verden, at de er uenig i det, der skete ved valget. Desværre er korruption stærkere end alt andet, så selv om vi er mange unge, der forsøger at forandre tingene og give Mexico et nyt omdømme, så er det ikke sket endnu.

Hun peger på den utrygge hverdag, mangel på sikkerhed og volden som det største problem for at ændre forholdene.

- Jeg kan ikke garantere, at alle deltagerne i No Sombrero tænker som jeg, men vi er alle unge og vi tror på at det er os, der har forandringerne i vore hænder, siger hun selvsikkert og tilføjer:

- Jeg synes, at man gennem de 73 kunstneres værker kan se hvad der lige nu sker i vores land. Vi er ikke stærke nok til at ændre tingene i Mexico, men No Sombrero bidrager til at vise, at vi er der og at vi er rede til at gøre en forskel.