Det er overenskomstår for det kommunale område. Det er her, hvor vi bliver mindet om septemberforliget af 1899, som afgjorde at arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet, samt at de i samarbejde med fagforeningerne skal afgøre, hvilke vilkår vi skal arbejde på. 

Lige nu har hverken overenskomsten eller septemberforliget, for den sags skyld, den store mediebevågenhed, og det er måske ikke så mærkeligt, for arbejdsmarkedets parter holder kun møder, og intet er bestemt endnu.

Indholdet på disse møder er de krav, som blev formuleret sidste år under en række lokale fagforeningsmøder landet over. Kravene fra pædagogernes fagforening BUPL er blandt andet lønforbedringer, forhøjelse af pensionsbidrag, ret til ansættelse på fuld tid og ret til videreuddannelse.

Disse punkter synes jeg er rimelige og nødvendige krav at rejse. Men det er klart, at vores modpart i Kommunernes Landsforening, KL, har en anden dagsorden.

Den går blandt andet ud på at ændre i regler for lokal løndannelse, hvilket sikkert betyder, at vi skal spilde endnu mere tid på at fordele håndører til særligt dygtige kollegaer. KL ønsker også at reducere antallet at TR-beskyttede medarbejdere, hvilket egentlig betyder, at de ønsker suppleantrollen afskaffet. Yderligere vil de forhøje alderen for retten til senior dage.

Endnu engang er vidne til, at KL forbereder forringelser og BUPL forbedringer. Styrkeprøven består i at bekæmpe KL's dagsorden, og udvide BUPL's.

En sådan styrkeprøve skal afgøres på argumenter, siger vores forhandlere, og med rette, men samtidig afgøres forholdene også af, hvem der har retten til at lede og fordele arbejdet.

Jeg har selvfølgelig store forhåbninger til, at vores arbejdsgivere forstår, at forbedringer giver arbejdsglæde og forringelser det modsatte. Den betændte økonomiske krise har tydeligt sat sit præg på kollegaer landet over, og det har affødt en noget begrænset kampgejst, selvom viljen er der. 

Nu må vi vente på forhandlingsresultatet, som skal til afstemning i marts. Det må vise hvilken virkelighed vi kommer til at stå overfor. Min anbefaling skal være klar – stem nej til forringelser.