Arbejdskraftens frie bevægelighed kan betyde fangenskab for arbejderen, som bevæger sig uden for sit lands grænser for at søge lykken.

Det oplevede en flok bygningsarbejdere, da de var med BAT-kartellet på uanmeldt byggepladsbesøg torsdag den 23. maj.

For et sjak polske arbejdere var den frie bevægelighed endt med fængselslignende tilstande på et hotelbyggeri i det prestigefyldte område ved Amager Strandpark.

De fire slidte mænd, jeg mødte på pladsen, havde i seks uger nærmest været holdt som gidsler, uden mulighed for at komme hjem eller for den sags skyld for at bestemme, hvilken mad de fik at spise.

Der var tremmer for vinduerne i de to skurvogne, hvor de fire polakker sover, spiser, går på toilet, går i bad og lever. Det er dog ikke tremmerne, som holder de fire mænd indespærret, men manglende betaling for deres hårde arbejde.

15.000 for syv uger

I tretten uger har de arbejdet med at bryde asfaltgulv op i den gamle fabriksbygning, som en svensk rigmand, ifølge polakkerne, vil forvandle til et hotel. Efter de første syv ugers arbejde fik de fire mænd, hvad der svarer til godt 15.000 kroner. Siden har de ikke set en krone.

De arbejder 10 timer om dagen, seks dage om ugen, til en timeløn på 40 kroner, og vil gerne hjem til Polen. Men uden løn har de fire ingen mulighed for at forlade deres fængsel. Det er et eksempel på det moderne slaveri, som omgiver os i dagens Danmark anno 2013.

Det er først og fremmest EU's princip om arbejdskraftens frie bevægelighed, der gør det muligt for iskolde arbejdsgivere at holde de fire polakker og andre i samme situation indespærret. Ifølge princippet skal tjenesteydelser og arbejdskraft kunne købes og sælges frit over grænserne på EU's "indre marked", men friheden gælder ikke for de, som sælger deres arbejdskraft.

De er tvunget til at sælge deres arbejdskraft for at leve, og der hvor de fire polske mænd kommer fra, er de vant til en timeløn på fem zloty - hvad der svarer til lige under en flad tier. Når man ved det, er det ikke svært at forestille sig, at man er villig til at forlade alt det man kender for at tage til et fremmed land for at tjene det firedobbelte. Penge som de fire kan brødføde deres familier med.

Efter planen

Der er ikke tale om frihed men om arbejdernes afhængighed af arbejdskraftens købere: Virksomhedsejere og skruppelløse guldspindere, der tilsyneladende vil skide højt og flot på, hvor mange menneskers skæbner der skal ruineres, når bare der akkumuleres profit - så meget som muligt.

Det er vigtigt, at vi er klar over, at der ikke er tale om en uhensigtsmæssig bivirkning ved arbejdskraftens frie bevægelighed, men om en overlagt proces som skal sikre højest mulig profit til virksomhedsejerne.

Det har hele tiden været selve formålet med EU's frie bevægelighed for arbejdskraft at presse løn og arbejdsforhold i de enkelte lande. Indtil videre går det planmæssigt.