16 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej tak – vi vil hverken have kul eller biomasse

Blogs

Bente Hessellund
hortonom med speciale i samspillet mellem jord og planter.
Aktiv i NOAH omkring landbrug, fødevarer og bioenergi.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 02. marts, 2018, 11:26:55

Nej tak – vi vil hverken have kul eller biomasse

Afbrænding af biomasse er på førstepladsen, når det gælder den danske omstilling til vedvarende energi. Dette skønt der udledes mere CO2 fra skorstenene per produceret energienhed, når der anvendes biomasse i kraftvarmeproduktionen, end hvis der bruges kul.

Folketinget er ved at forhandle en ny energiaftale, der skal afløse den gamle fra 2011. Der forhandles om, hvordan vi skal komme tættere på at have et energisystem uden fossile brændsler.

For energi-selskaberne er det en fed fidus, at biomassen kan regnes for CO2-fri, for dermed slipper de for at betale CO2-afgift og samtidig kant de pleje deres grønne image.

I princippet forhandles der også om, hvordan vi kan komme tættere på at have et samfund, der ikke udleder drivhusgasser. I mange år har omstillingen til vedvarende energi dog fået lov til at dominere både i praksis og i samfundsdebatten. Og mange danskere vil nok også opfatte det som én og samme sag.

På papiret ser det danske klimaregnskab da også nogenlunde pænt ud, men det er kun, fordi det er tilladt at undlade at regne CO2 fra afbrænding af biomasse med, når vi skal opgøre vores udledninger i forhold til det globale klimaregnskab.

Netop afbrænding af biomasse er på førstepladsen, når det gælder den danske omstilling til vedvarende energi. Dette skønt der udledes mere CO2 fra skorstenene per produceret energienhed, når der anvendes biomasse i kraftvarmeproduktionen, end hvis der bruges kul.

En fed fidus

Siden årtusindeskiftet har en meget stor andel af omstillingen til vedvarende energi i Danmark været baseret på importerede træpiller. De lande, der eksporterer disse træpiller, skal i princippet gøre rede for alt det kulstof, der fjernes med træet i deres klimaregnskab – og det er begrundelsen for, at vi kan brænde importeret træ af i store mængder uden at tælle den CO2, der kommer ud fra de danske skorstene med. 

For energiselskaberne er det en fed fidus, at biomassen kan regnes for CO2-fri, for det betyder, at de så slipper for at betale CO2-afgift, samtidig med at de kan pleje deres grønne image. Det betyder endda også, at emissionerne ikke tælles med i EU's kvotesystem, så der dermed bliver plads til, at der kan udledes endnu mere CO2. Det er ren hokus pokus.

Det er for nylig kommet frem, at det danske energiforbrug igen er begyndt at stige, efter at vi i mange år har kunnet prale af at have haft et faldende energiforbrug. Ved samme lejlighed blev det kundgjort, at udledningerne af drivhus gasser trods alt er faldet. Men det skyldes jo udelukkende, at Danmark til fulde udnytter den ovenfor beskrevne bizarre regel i de globale klimaregnskaber.

Energiforbruget stiger

På den måde lægges der et røgslør ud over vores reelle klimaaftryk, og mon ikke de fleste danskere egentlig hellere vil kende sandheden? For en meget stor – og voksende – del af befolkningen er klimaspørgsmålet højt på dagsordenen. Men når vi vildledes til at tro, at det går fint med at nedbringe vores klimaaftryk, så er der nok ikke de samme incitamenter til at nedbringe energiforbruget, som hvis vi blev oplyst sandfærdigt om de reelle emissioner. Måske er det netop det, vi nu ser tegn på, når energiforbruget stiger.

I NOAH mener vi slet ikke at biomasse burde regnes som en vedvarende energikilde. Den danske måde at omstille til (såkaldt) vedvarende energi kan ikke efterlignes ude i verden, for det er umuligt at sikre bæredygtighed i brugen af træ, når forbruget er alt for stort.

Når vi har udtrykt vores kritik, mødes vi ofte med spørgsmålet, om vi da hellere vil have kul. Med dette retorisk spørgsmål, forsøger energiselskaber og beslutningstagere at lukke en relevant diskussion.

Når den fremtidige klimaplan er forhandlet på plads, bør den afspejle den efterhånden almene erkendelse af, at omstilling til biomasse ikke er en reel omstilling til klimavenlig vedvarende energi. Der er et håb om, at det lykkes, for flere og flere politikere er begyndt at udtrykke skepsis overfor at fortsætte i det nuværende spor.