For en måned siden meldte Rigsadvokatens ud, at der blandt andet ud fra en "anklagerfaglig" vurdering var grundlag for at arbejde videre med justitsministerens anmodning om at indlede en sag ved domstolene om opløsning af "Loyal to Familia" ( LtF) efter grundlovens § 78, stk. 2 om undtagelsen fra borgernes foreningsfrihed.

Også denne gang bør forslaget skrottes, da hemmelige vidner er en uting, som anvendes i samfund, vi ellers aldrig sammenligner os med.

Dette førte til vidt forskellige reaktioner blandt andet udbredt skepsis hos alle dem af os, der gennem årene har fulgt ordentligt med, og stadig har Rigsadvokatens grundige undersøgelser i erindring om netop dette spørgsmål ved to tidligere lejligheder i den sidste snes år. Da nåede man frem til, at der ikke var grundlag for at anlægge en opløsningssag mod Hells Angels, Bandidos med flere.

En af udfordringerne er at bevise, at der foreligger det minimum af organisering (vedtægter, erklæret formål, ledelsesstruktur, medlemskab mm.), der må kræves, for at man kan konstatere, at der overhovedet foreligger en forening.

En anden udfordring er, at bestemmelsen jo har den historiske og juridiske baggrund, at den tænkes anvendt mod politiske foreninger, der bruger vold og andre ulovlige midler til at nå sine mål og til påvirkning af anderledes tænkende. Med andre ord en hovedhjørnesten i forsvaret for demokratiet.

Ser vi på den aktuelle problemstilling, forekommer det uden belæg at påstå, at skyderierne og den øvrige konfrontation har til formål at "påvirke anderledes tænkende".

For få dage siden trak justitsministeren så en bestemt ikke god, men gammel traver ud af stalden: hemmelige vidner. Ikke specifikt kædet sammen med opløsningsspørgsmålet, men i givet fald helt sikkert for ved den slags bevisførelse at kunne slippe lettere igennem til en dom om opløsning.

To gange tidligere inden for de sidste 10 år har to forskellige konservative justitsministre været fremme med samme idé, uden dog at denne betænkelige undtagelse fra princippet om, at man har krav på at kende vidnets navn, så man kan påpege eventuelle indbyrdes hævnmotiver, er blevet gennemført. Også denne gang bør forslaget skrottes, da hemmelige vidner er en uting, som anvendes i samfund, vi ellers aldrig sammenligner os med.

De seneste uger har vi heldigvis været forskånet for nye banderelaterede drab, skyderier og andre skrækkeligheder. Pressen skriver, at der er våbenhvile i bandekrigen. Det synes at stå fast, at forældre og andre behjertede lokale kræfter har fået sat en stopper for skyderiet og andre voldsomheder. Det er ikke for meget sagt, at det da også var på tide, at forældre og andre personer og kredse tæt på de involverede levede op til deres ansvar.

Lad os håbe, det holder, så trygheden, også for helt udenforstående og sagesløse, kan vende tilbage.

Det ville forhåbentligt også få myndighederne til at lade omtanken få en ekstra chance, før man kaster sig ud i nyfortolkninger med videre af grundloven og grundlæggende principper i retsplejen.