Det officielle Danmark har ondt i borgertilliden. Almindelige mennesker i dette land tror ikke på, at myndighederne giver dem et ærligt indblik i, hvad der reelt foregår. Det gælder ministrene og deres styrelser m.v. og også kommunale instanser.

Whistle-blowernes afsløringer kan reparere på mange skavanker i offentlighedens indsigt. 

Ret meget bedre forholder det sig ikke med det private erhvervsliv i forhold til befolkningen.

Spindoktorernes filter

Vi får alle sammen masser af informationer. Men fra myndighederne har det først været gennem spindoktorernes filter. For erhvervslivets vedkommende er det især i form af reklamer og anden PR.

For nogle dage siden viste en meningsmåling, at et stort flertal mener, at regeringen er mere opsat på at pleje forholdet til USA end at tage hensyn til vores egen befolkning.

Den meningsmåling var sikkert påvirket af de seneste ugers diskussion om den amerikanske efterretningstjenestes aflytning af den tyske forbundskansler og en masse andre udenlandske statsledere samt millioner af borgere, hvor både den danske statsminister og justitsministeren gav tandløse svar om evt. amerikansk aflytning mv. her i landet.

Svarene var så ukvalificerede og så utroværdige, at det virkede som om, der var noget bag, man ikke ønskede afsløret.

Der hersker nu udbredt mistanke om, at der fra officielt dansk hold på et eller andet tidspunkt simpelthen er givet grønt lys for amerikansk efterretningsvirksomhed på dansk territorium.

Mange husker vel også presseskriverierne for et par år siden om, at der fra en lejlighed i et beboelseskompleks på Dag Hammarskjölds Alle skråt over for den amerikanske ambassade i København blev udøvet efterretningsaktiviteter af "officiøse kredse", dvs. folk med en vis tilknytning til ambassaden.

Hvis der virkelig er en eller anden aftale eller "forståelse" mellem USA og danske myndigheder, tror pokker, at ingen dansk minister vover at gå ud med substantiel kritik af samme kaliber som f.eks. tysk og fransk de seneste uger.

Men hvorfor siger den danske regering så ikke lige ud, at der er et arrangement? Den del af forklaringen er jo nok, at sådan en vedståelse ville være en afsløring af årtiers "halve sandheder" og fortielser.

Men der er meget andet, der bidrager til den udbredte mistillid. For få måneder siden vedtog folketinget den nye lov om offentlighed i forvaltningen. Den indebar et markant tilbagetog for de nuværende regeringspartier i forhold til dengang, de var i opposition.

Nu er der med denne lov skabt nye "lukkede rum" for lovforberedelser og andre politisk prægede aktiviteter, der imidlertid har direkte og begrænsende relation til borgernes indsigt.

Endnu et aspekt er whistleblowere. Den årelange debat fik ny næring, da The Guardian og andre aviser offentliggjorde Edward Snowdens afsløringer af NSA's aflytningsaktiviteter.

Vigtigt for demokratiet

Whistleblowing er et helt centralt fænomen. Den slags afsløringer kan reparere på mange skavanker i offentlighedens indsigt. Også her står det imidlertid meget står skralt til i Danmark. Det så vi i Grevil sagen. Han blev for 5-6 år siden straffet med fængsel. For at sige sandheden om, at andre - den daværende statsminister - ikke talte sandt.

Journalisterne, der offentliggjorde Grevils afsløringer, blev frifundet. Fint nok, men når kilden straffes, giver det problemer, som vi må se at få løst. Ellers tørrer kilderne jo ind, og pressen får ingen relevante og nødvendige afsløringer at videregive.

Hvis demokratiet skal sikres, er vi nødt til at lave en ny, mere liberal regulering af det spørgsmål. Det har vi en konference om på Christiansborg i dag torsdag.

Men selv en så klart bedre ordning som USA's Whistle Blower Act har ikke "reddet" Edward Snowden, Julian Assange og den nyligt dømte Bradley Manning.

Så whistleblowing alene redder ikke demokratiet. Der skal spilles på alle de demokratifremmende tangenter.