Agentvirksomhed i forbryderverdenen blev for ca. 30 år siden tilladt herhjemme. I den forstand, vel at mærke, at politiet kan få lov til at medvirke til strafbare handlinger, hvis formålet er at afsløre bagmændene og andre kriminelle gerningsmænd.

Trods forslagets agtværdige formål er der grund til at advare mod det yderligere tab af tillid på to områder: politiet og internettet.

Ordningen var kendt i andre lande, vel især USA, men i Folketinget den gang var mine kolleger og jeg på tværs af partierne ret skeptiske.

Tilliden til politiet kræver, at de om nogen respekterer loven. Kører de eksempelvis i en biljagt undtagelsesvis over for rødt lys, skal det være med blink og udrykning med alarmhorn.

Nødvendige skrappe midler

Men der var og er alvorlige forbrydelser udtænkt og begået af så velorganiserede bander, at skrappe midler er nødvendige. Så der blev flertal for en lovbestemmelse om, at en dommer ved kendelse godt kan tillade, at en polititjenestemand m/k på skrømt udgiver sig for at være en person, der gerne vil være med til at begå en allerede planlagt forbrydelse.

Men han eller hun må ikke udvirke, at forbrydelsens omfang forøges – og altså slet ikke, at der bliver planlagt helt nye, som ellers ikke ville være begået. Endelig kan ordningen kun bruges, hvis det drejer sig om så alvorlig en forbrydelse, at den kan give seks års fængsel eller mere.

Der har siden da været tilløb til at udvide denne ekstraordinære mulighed, og nu er der for nogle dage siden fremlagt et nyt lovforslag om det fra justitsministeren.

Aktiviteter på internettet

Det handler om aktiviteter på internettet for salg af tyvegods (hæleri) og af moderate mængder af narko samt udbredelse af børneporno. Her er straffen imidlertid langt fra de seks år, så den betingelse foreslås i disse tilfælde sat ned til to år.

Endvidere foreslås kredsen af politifolk, domstolene kan godkende som agenter, udvidet, så også politiansatte "it-nørder" uden egentlig politiuddannelse omfattes.

Trods forslagets agtværdige formål, at dæmme op for disse på nettet ny-udviklede forbrydelser, er der grund til at advare mod det yderligere tab af tillid på to områder, som sådan en nyordning kan medføre: politiet og internettet.

Vi hører ofte om falske nyheder og fiktive afsendere på nettet og de sociale medier. Tænk bare på de mange danske og andre officielle udsagn om påvirkningskampagner fra "troldefabrikker" i Rusland, Kina og Nord-Korea. Og på Facebooks og andre udbyderes overvejelser om frafiltrering af fake news.

Politiets integritet

Nu vil danske politimyndigheder altså "bidrage til festen" med falske identiteter. Men det er måske en udmærket sideeffekt således at styrke den almene skepsis over for nettet og de sociale medier?

Værre er det med risikoen for politiets integritet og omdømme i samfundet. I lovforslaget er der nogle ganske få bemærkninger om behovet for omhyggelig chefudvælgelse af de agentegnede personer.

Men efter erfaringerne med Tibet-kommissionen, straffesagen om den fængselsdømte anklager i Pusherstreetsagen nr. 3 og politividnerne samt tyverierne af PH-lamper på Politigården i København, må man kræve anderledes håndfast omsorg fra Folketingets side med hensyn til i det hele taget at sikre grundprincippet om, at politiet naturligvis ikke overtræder loven.