Denne avis er her i landet i særklasse med hensyn til dækning af straffesagen mod Roj TV. Intet andet dansk medie har så kontinuerligt berettet om substansen i først Københavns Byret og nu under anken i Østre Landsret.

Det burde ellers være indlysende, at myndighedernes bestræbelser for at lukke munden på en tv-station er af principiel interesse for os alle. Oven i købet når stationen påviser et regimes undertrykkelse af et mindretal.

Men når undertrykkelsen foregår langt uden for rigets grænser, konkret mod kurdere i Tyrkiet, kalkulerer dansk presse kynisk, at den historie nok ikke sælger ret mange billetter.

Som forsvarer for tiltalte bør jeg være tilbageholdende med at bruge denne klumme som platform for »mine klienters interesser«. Men det er heller ikke mit ærinde. I stedet handler det her og nu om ytringsfrihed og fri presse contra magtmisbrug og hykleri. 

Og om vi i Danmark er i stand til at gennemføre en straffesag om dette her i fuld respekt af princippet om retfærdig rettergang - trods voldsomt pres fra især Tyrkiet og USA.

Forbudte vidner

Roj TV sender på en dansk tilladelse, men man skal kunne kurdisk eller tyrkisk for rigtigt at forstå programmerne.

Den myndighed i Danmark, der udsteder sendetilladelsen og kan inddrage den igen i tilfælde af misbrug, er Radio- og TV-nævnet. Det har i i alt fire klagesager rejst af Tyrkiet  de sidste seks-syv år grundigt  gennemgået  mange, mange timers indslag og fastslået, at de såmænd svarer til det, man sender på DRTV og TV2.

Når undertrykkelsen foregår langt uden for rigets grænser, sælger historien nok ikke mange billetter.

Da sagen var for i Byretten, ønskede jeg at føre Nævnets formand som vidne, så han kunne uddybe og forklare rettens medlemmer om baggrunden for denne vurdering.

Men anklagerne protesterede og fik retten overbevist om, at det vidneudsagn ville være uden betydning for rettens afgørelse...! 

Jeg fik også afslag på at føre en lang række andre vidner med stor viden om for eksempel  redaktionelle processer, nyhedskriterier og kritisk presse og også nogle om, hvad der betegnes som statsterrorisme. Det vil sige de mange tilfælde, hvor en stat i sin magtudøvelse slår civile ihjel.

Byretten fandt Roj TV delvist skyldig i propaganda for PKK, men lukkede ikke Roj TV.

Desværre gik Byretten ikke dybere ned i den nødvendige - og af mig krævede - afvejning i forhold til ytringsfriheden og fri presse.

I Landsretten har der fra ankesagens start været en noget større lydhørhed over for forsvarernes ønsker om vidneførsel. Men formanden for Radio- og TV-nævnet vil man stadig ikke lade os indkalde.

Taletid til PET

En af anklagerne forklarede til Arbejderens læsere, at Landsretten da bare kunne læse Nævnets beslutninger.

Men det samme mente anklagerne ikke om nogle rapporter fra PET’s Center for Terroranalyse, CTA.

Dér skulle dommerne en hel dag igennem lægge øre til en anonymiseret hemmelig agents udlægning af sin egen - og anklagernes - vurdering af, om PKK udøver terror.

Agenten var trods sin ekspertstatus ikke i stand til at svare på mit spørgsmål om antallet eller bare forekomsten af civile ofre for de tyrkiske sikkerhedsstyrkers aktiviteter.

Næh, for det havde hverken hans PET-chefer eller anklagerne sat  ham til at finde ud af.....

Ankesagen kører helt frem til sommerferien. Så klø endelig på, ærede medarbejdere på Arbejderen. Der bliver masser at berette om.

Og de andre danske medier? Tjah... de fortsætter desværre nok bare med at ignorere dette helt centrale retsopgør om deres egne vilkår. Som journalister og samfundsborgere....