Sagen om de irakiske torturofre fortsætter i to spor.

Efter Højesterets anvisning den 24. oktober er sagerne genanlagt ved domstolene, hvor forsvarsministeren nu skal tage stilling til, om man vil gentage den skamløse indsigelse om forældelse og derved - igen - forsøge at forhindre eller forsinke sagen om torturansvar, som irakerne anlagde for mere end tre år siden.

Nu må regeringen træde i karakter og sørge for, at vi kan få givet irakerne adgang til at få deres sager behandlet.

Den 25.november er det ti år siden, at de 23 sunni-irakere af det danske militær blev hårdhændet tilfangetaget og dernæst overgivet til mange ugers tortur hos shia-militsen.

Ifølge FN's Antitorturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forældes tortur ikke. Som et led i et mønster om aldrig at blive stillet til ansvar (som i alt vedrørende Irakkrigen) har embedsværket i Forsvarsministeriet med Nick Hækkerup og Nicolai Wammen i spidsen hidtil undgået, at sagens substans om dansk ansvar for tortur afgøres ved domstolene.

Sagerne er civile og det er derfor 100 procent ministerens valg, om man nu igen (når sagerne starter forfra i dette efterår) vil forsøge sig med grus i maskineriet.

Organisationer indenfor antitortur-arbejde støtter sagernes genoplivning, og irakerne giver dermed den danske stat mulighed for at indtage et standpunkt i sagen, som både er juridisk bæredygtigt og i overensstemmelse med regeringens opfattelse af, at man ønsker sandheden frem.

Gentages indsigelsen om forældelse ikke, er vejen åbnet for at sagerne, hvori der allerede foreligger et stort materiale med retsmedicinske rapporter, vidneudsagn, med videre, som hurtigt kan nå frem til behandlingen i substansen ved domstolene.

Hvis indsigelsen gentages, skal der igen bruges år på at kæmpe for irakernes adgang til retfærdig rettergang. Dette vil finde sted ved de danske domstole og tilhørende instanser for fri proces, m.v., og i såfald vil Danmarks ansvar - parallelt med dette - blive gjort gældende internationalt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som udtryk for retsnægtelse overfor torturofres adgang til behandling af deres sager. 

I disse uger er det således helt i Forsvarsministerens og dermed regeringens hænder, om kampen om blot adgangen til retfærdighed skal fortsætte med deraf følgende anskueliggørelse af forhindringer af et retsopgør vedrørende Irakkrigen, eller om elementære krav om adgang til domstolskontrol med Danmarks ansvar for tortur vil kunne gennemføres.

Sagskomplekset har en juridisk kerne, som drejer sig om sandhed og overholdelse af regler, som hidtil har været udsat for forsøg på politisk begrundende hindringer. Nu må regeringen træde i karakter og sørge for, at dette vrangbillede fjernes, og at vi i stedet kan få givet irakerne adgang til at få deres sager behandlet.