Irak-torturoffer kommer alligevel til Danmark
Blogs

Irak-torturoffer kommer alligevel til Danmark
Forsinkelsen af sagsøger nummer ét er endnu et eksempel på, at staten administrerer ulovligt for at forhindre sandheden i at komme frem om Danmarks ansvar for tortur i Irak.
Statens forsøg på at forhindre irakiske torturofres indrejse til Danmark er mislykket.
Metoderne fra statens side for at undvige sandhed og opklaring har igennem nu fire år været mangeartede. Efter i alt seks afslag igennem tre år lykkedes det den 17. september at få fri proces til sagskomplekset for de 23 torturofre.
Metoderne fra statens side for at undvige sandhed og opklaring har igennem nu fire år været mangeartede.
Sagsøger nummer ét (Qays Barrak) skulle jeg have haft møde med i København den 4. og 5. oktober, og hans visumansøgning lå klar til udstedelse.
Imidlertid blev det danske konsulats sagsbehandling kaldt ind i Udlændingestyrelsen, der den 15. september alligevel gav afslag, som jeg herefter den 17. september indklagede for Integrationsministreret, der den 22. september fastholdt afslaget.
Jeg var herefter nødt til at få Østre Landsret til at bekræfte, at det er "relevant", at en beskikket advokat (jeg) kan holde møde med sin klient om en verserende sag.
Denne selvfølge blev præsenteret for Integrationsministreret med anmodning om genoptagelse den 24. september. Først herefter omgjorde Ministeriet afslaget, men omgørelsen blev ikke (som de andre dokumenter i sagen) sendt elektronisk men med almindelig post med to dages forsinkelse. Lige akkurat så lang tid at QB ikke kunne nå det fly, der var købt billet til.
Men nu har han visum og kommer til Danmark den 4. november.
Det er endnu et eksempel på, at staten administrerer ulovligt for at forhindre sandheden i at komme frem om Danmarks ansvar for tortur i Irak.