Over 5000 arbejdsløse faldt ud af dagpengesystemet i løbet af de første tre uger af 2013. Konsekvenserne af kortere dagpengeperiode og skærpede optjeningskrav bliver katastrofale for tusindvis af danske familier.

Jeg håber, at denne problemstilling har stået centralt i de kaffemøder, som regeringens top efter sigende har haft med fagbevægelsens top i den seneste måned. Under alle omstændigheder har det ikke givet nogen resultater indtil videre, så der er brug for langt stærkere reaktioner. Grupper af de ramte har sluttet sig sammen i et landsdækkende netværk og planlægger en række aktiviteter med krav om, at der findes en løsning her og nu. Disse aktiviteter fortjener aktiv opbakning fra alle dele af fagbevægelsen og  alle andre, som går ind for solidariske løsninger.

 Det er ikke nok med kaffemøder mellem regeringen og fagbevægelsens top.

Den største udfordring, regeringen står over for, er at skabe flere arbejdspladser. Derfor lød det trods alt som et fremskridt, da Helle Thorning meddelte, at regeringen i starten af marts vil komme med en jobpakke. Desværre er overskriften på pakken nu blevet ændret til en konkurrenceevnepakke, hvor hovedvægten bliver lagt på at sætte erhvervslivets skatter og afgifter ned.

Problemet i denne politik understreges af DI's forslag til en sådan pakke. De vil starte med at fyre 10.000 i den offentlige sektor og bruge besparelsen til at lette skatter og afgifter for erhvervslivet. Så lover DI, at man i løbet af nogle år vil øge investeringerne, så der kommer 15.000 nye arbejdspladser i den private sektor.

Vi har ikke nogen sikkerhed for de 15.000 arbejdspladser. Til gengæld er vi sikre på, at der fyres 10.000 i den offentlige sektor. Dårligere forhold for børn og ældre samt øget arbejdsløshed bliver konsekvensen.

Denne udvikling må stoppes. Danmark er et rigt land. Vi har hvert eneste år stort overskud på betalingsbalancen. Opsparingen i virksomhederne er rekordstor. Vi har enorme milliardbeløb i pensionskasserne, som kunne bruges til investeringer i grøn omstilling og renovering,

Vi kunne lade kommunerne bruge de otte milliarder kroner, de ikke brugte i 2012. Vi kunne rulle skattelettelserne til de rigeste tilbage. Vi kunne lade bankerne betale forbedringer i folkeskolen, som Socialdemokraterne og SF lovede før valget.

Enhedslisten har fremlagt mange forslag, der kunne øge velfærden, øge beskæftigelsen og sætte skub i grøn omstilling. Alle forslag har været fuldt finansieret. Intet tyder på, at regeringen har tænkt sig at indgå aftaler med Enhedslisten, som går i denne retning. I stedet forbereder man sig tilsyneladende på nye sorte aftaler med højrefløjen.

I den situation er det ikke nok med kaffemøder mellem regeringen og fagbevægelsens top. Vi har brug for aktiviteter, der inddrager fagbevægelsens tillidsrepræsentanter og medlemmer. De spillede en afgørende rolle i at sikre os en ny regering. Nu har vi brug for dem igen, hvis vil skal have en ny politik.