24 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Valget mellem Thorning eller Løkke

Blogs

Per Clausen
Medlem af Aalborg Byråd for Enhedslisten
Formand for byrådsgruppen.
Blogindlæg af Per Clausen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 06. maj, 2015, 07:33:06

Valget mellem Thorning eller Løkke

Alt det Thorning gør forkert, det vil Løkke have mere af. Hvis Løkke bliver statsminister, får vi mere af det dårlige og ikke noget af det gode.

Tit møder jeg folk, der i forhold til det kommende folketingsvalg spørger: Gør det nogen som helst forskel, om Helle bliver siddende, eller Løkke kommer til magten?

Jeg forstår godt frustrationen. Men det er sådan set ikke så svært. Alt det Thorning gør forkert, det vil Løkke have mere af. Når Thorning laver aftaler med Løkke fører det til mere ulighed. Når Thorning laver aftaler med Løkke fører det til mere ødelæggelse af vores natur og miljø. Når Thorning laver aftaler med Løkke, forringer det vores velfærd.

Drop illusionen om, at Kristian Thulesen Dahl udgør en social garanti.

Til gengæld har vi set, hvordan aftaler mellem os og Thorning giver større lighed, bedre miljø og bedre velfærd.

Hvis Løkke bliver statsminister, får vi mere af det dårlige og ikke noget af det gode. Og når Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har fået deres luns af fremmedhad og liberalistisk økonomisk politik, ser det for alvor slemt ud.

Drop illusionen om, at Kristian Thulesen Dahl udgør en social garanti. Det var ham, der byttede efterløn og dagpenge for et par grænsebomme. Det var han, der igen og igen stemte for skattelettelser til de mest velhavende.

Vi skal i den helt modsatte retning. Der er så meget, vi kan gøre for at skabe et bedre samfund.

Lad os behandle vores forældre og bedsteforældre med den respekt, de fortjener. Ældre skal selvfølgelig have den hjemmehjælp, de har brug for.

Og lad os sikre at pædagogerne i vores dagsinstitutioner rent faktisk er mange nok til at tage sig ordentligt af vores børn. Lad os nu indføre de minimumsnormeringer.

Lad os tage kloden alvorligt. Lad os satse massivt på grøn omstilling, samtidig med at vi skaber tusindvis af arbejdspladser.

Og lad os turde tænke nyt: Hvorfor skal vi piskes til at arbejde endnu mere, når tusindvis af børnefamilier er ved at knække midt over af stress, samtidig med at andre tusinde går ledige. Lad os dog dele arbejdet.

Skal vi så bare stille os tilfredse med den her regering? Nej. Uligheden er vokset. En socialdemokratisk finansminister har stået i spidsen for noget så tumpet som at sælge ud af DONG til spekulanterne i Goldman Sachs. Det er ikke godt nok

Der er brug for dig. Styrk kampen i hverdagen – stem på Enhedslisten på valgdagen.

Nyeste blogindlæg