Der kan være mange grunde til, at elever og forældre vælger private løsninger til eller folkeskolen fra.

Skal vi bevare folkeskolen som fællesskabets skole, så skal folkeskolen styrkes ganske betydeligt. 

Friskoler og private grundskoler baseret på religion, holdninger og pædagogiske teorier har på linje med hjemmeundervisning for længst etableret sig som en del af den danske undervisningstradition.

Indre Missions Bøgballe Friskole i Uldum har levet side om side med de mange Grundtvig-Koldske og de langt færre katolske og muslimske friskoler på hver deres religiøse grundlag.

Den Tvind-tilknyttede Roskilde Friskole har eksisteret sideløbende med Freinetskolen i Valby på hver deres værdisæt og pædagogiske grundlag. Og tilvalgs-paletten er langt mere varieret end dét.

Hvor dette tilvalg bygger på bevidste valg af fri- og private skoler ud fra deres grundlag, spiller folkeskolen som alternativ næppe den store rolle.

Det gør folkeskolen til gengæld i de situationer, hvor elever og forældre ikke som udgangspunkt ønsker at tilvælge private løsninger, men i stedet aktivt og bevidst fravælger folkeskolen.

Det kan være spørgsmålet om traditioner i familien for friskoler, deres børns særlige behov eller kritik af folkeskolen i forhold til elevernes trivsel, lærernes kompetencer, mulighederne for faglig og social udvikling, kommunikation mellem skole og hjem, skolestørrelse, støj, manglende disciplin og trætte skolebygninger. Og sikkert mere.

Hertil komme de senere årtiers omfattende centralisering af velfærden med blandt andet de mange nedlæggelser af lokale skoler, hvor en aktiv forældrekreds efterfølgende har oprettet en friskole og dermed sendt kommunalbestyrelsens besparelse til hjørnespark.

Fravalg kan bekæmpes

Fravalget af folkeskolen som fællesskabets skole kan der gøres noget ved.

Og der skal gøres noget ved det, hvis folkeskolen både skal fastholdes og styrkes som det samlingspunkt, hvor vi lærer lokalsamfundets forskellighed at kende.

Hvor vi opdager fra barnsben, at samfundet er mangfoldigt, og lærer at respektere hinanden på trods af forskellig social, religiøs og etnisk baggrund.

Som fællesskabets skole er det folkeskolen, der stærkest i kraft af elevsammensætningens bredde burde kunne arbejde med faglig og personlig udvikling, dannelse og sociale kompetencer. Og stærkest burde kunne arbejde med forebyggelse af den ulighed, som grundlægges allerede i barndommen og fører til den negative sociale arv.

Men folkeskolens rolle som fællesskabets skole er under et stigende pres.

Der er i alt 553 friskoler og private grundskoler i Danmark, som rummer 18 procent af børnene i den undervisningspligtige alder. Det er dermed hver femte elev, der tilvælger friskolerne eller fravælger folkeskolen. Og tallet er stigende.

Bedre vilkår for folkeskolen

Skal vi bevare folkeskolen som fællesskabets skole, så skal folkeskolen styrkes ganske betydeligt. Der skal skabes bedre vilkår for undervisningen og ansættes flere undervisere. Med andre ord skal der penge på bordet, hvis folkeskolen ikke skal fortsætte den nedadgående spiral med stigende elevflugt.

Derfor er det glædeligt, at regeringen og partierne bag det fælles forståelsespapir, som den socialdemokratiske regering hviler på, alle taler om at starte genopbygningen af folkeskolen med finansloven for 2020.

Enhedslisten på gal galej

Til gengæld er det for mig helt uforståeligt, at Enhedslisten samtidig afviser at skrue ned for skatteyderfinansieringen af friskoler og private grundskoler.

På blot fem år er friskolernes samlede årlige overskud ifølge Undervisningsministeriet steget fra 63 til knap 300 millioner kroner. Det samlede overskud dækker både over skoler med over- og underskud.

At skrue ned for skatteyderkroner til friskoler og private grundskoler indebærer efter Socialdemokratiets forslag at føre den såkaldte koblingsprocent fra de nuværende 76 procent, som den borgerlige regering forhøjede den til, tilbage til de tidligere 71 procent, der var gældende, da friskolernes samlede overskud var på de 63 millioner kroner.

Koblingsprocenten er den andel af udgifterne til folkeskolen, som friskoler og private grundskoler modtager. Disse skoler får med andre ord 76 procent af udgifterne til folkeskolen, (hvoraf et procentpoint er målrettet specialundervisning og inklusion).

I alt ville den øvelse koste friskolerne og de private grundskoler 300 millioner kroner, hvoraf de 75 millioner kroner ville skulle tilbageføres til de økonomisk dårligt stillede af disse skoler.

Socialdemokratiet kommer ikke igennem med sit forslag, og dermed vil friskoler og private grundskoler ikke alene fortsætte med det nuværende høje tilskud.

De vil også i kraft af koblingen til udgifterne til folkeskolen få stigende indtægter som følge af en eventuel tilførelse af flere penge til folkeskolen.

I mine øjne er det hul i hovedet.

Og samtidig helt uforståeligt, at et parti som Enhedslisten, der ellers står for fællesskabsløsninger, medvirker til at blokere for Socialdemokratiets forslag.

Det er noget af en galej, partiet her er hoppet med på. Desværre.