Et oprør ulmer i ældreplejen, og det kan når som helst bryde ud i lys lue.

Social- og sundhedspersonalet har alt for længe haft alt for travlt, og det rammer både de ældre og personalets fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Samtidig har social- og sundhedspersonalets lønudvikling været beskeden, og den afspejler hverken personalets ansvar eller indsats.

Utilfredsheden i ældreplejen kan eksplodere, hvis ikke arbejdsgiverne  forbedrer løn- og arbejdslønforhold

Når mennesker arbejder urimelig hårdt og samtidig er lavtlønnede, så er der grundlag for et oprør. Og det er da også lige, hvad jeg hører er på vej.

For eksempel er de ansatte i den århusianske hjemmepleje stærkt utilfredse med, at der ikke er afsat den tid, som det tager at transportere sig mellem de ældre borgere. Nogle gange er der for lidt såkaldt køretid, andre gange mangler den helt, og det sker også, at der er overlap, så den ansatte ifølge planen skal være to steder på en gang!       

Det eneste, personalet kan gøre, er at skære i den tid, hvor de skal hjælpe de ældre. Det skaber stress hos personalet og også hos de ældre, der let kan opleve at få en uværdig behandling, ligesom det høje tempo øger risikoen for fejl. 

Problemet eksisterer bestemt ikke kun i Århus. I oktober 2017 offentliggjorde FOA en medlemsundersøgelse, der viste, at to ud af tre ansatte i hjemmeplejen oplever, at der er for lidt tid til transport mellem borgerne.

Der er også problemer i plejeboligerne. Det viser en ny undersøgelse, som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har lavet for FOA og Ældre Sagen. Undersøgelsen viser blandt andet, at hver nattevagt i gennemsnit har ansvaret for over 20 beboere. En stor del plejehjemsbeboerne er demente, der ofte vender op ned på nat og dag, ligesom plejehjemsbeboere typisk har fysiske funktionsnedsættelser.     

Enhver må kunne forestille sig stressniveauet hos både den ansatte og beboerne, hvis en enlig nattevagt for eksempel skal tage sig af en beboer, der vil forlade plejehjemmet, og en anden beboer samtidig desperat ringer med klokken, fordi hun vil have hjælp til toiletbesøg.

Jo, social- og sundhedspersonalet knokler uforsvarligt meget. Og har et stort ansvar for nogle af samfundets svageste. Til gengæld får de en ringe løn. Gennemsnitligt tjener en fuldtidsansat social- og sundhedshjælper 24.600 kr. før skat og pension, og det er de færreste tilfredse med.

Når vi i FOA Århus har diskuteret næste års overenskomstforhandlinger, så er kravet om kraftige lønstigninger blevet rejst overalt og bestemt også hos social- og sundhedspersonalet. Og lønstigningerne skal gives i kroner og ikke i procenter, for ellers vokser lønforskellen mellem højt- og lavtlønnede.

Utilfredsheden i ældreplejen kan meget snart eksplodere, hvis ikke områdets arbejdsgivere hurtigt forbedrer arbejdsforholdene og er parat til at give social- og sundhedspersonalet en væsentligt højere løn.