Regeringen fremlagde i sidste uge en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Dens bærende ide er at udbygge EU og NATO og fortsætte Danmarks oprustning.

Det verdensbillede, regeringen tegner i strategipapiret, er ren eftersnak fra Washington, Paris og Berlin.

Dokumentet giver et beskæmmende billede af en regering, der vil fortsætte udviklingen af Danmark som et lille krigerisk land, der blindt følger i de store imperialistiske magters fodspor.

Regeringen vision for EU, er angiveligt et "stærkt, slankt og effektivt EU", der "forbliver den afgørende platform for dansk interessevaretagelse i verden – ikke mindst i en tid, hvor den globale orden er under forandring", det vil sige efter Trump blev præsident.

Men det er ikke just en afmagringskur, regeringen taler om, når det gælder den konkrete udvikling af EU.

Opgør med forbehold

Regeringen vil styrke indsatsen for at forsvare EU's ydre grænser, og lægger op til en "markant forøgelse af Danmarks bidrag i form af både mandskab og kapaciteter" til Frontex.

Regeringen har åbnet en debat Danmarks tilslutning til EU's bankunion frem mod efteråret 2019.  

Regeringen ønsker et opgør med forbeholdene. I første omgang vil man kulegrave konsekvenserne af det militære forbehold og sikre, at dansk industri kan blive tæt integreret med EU-landenes krigsindustri.

I strategipapiret nævnes det hele to gange, at "vi skal kæmpe for vores liberale værdisæt".  Med et sådant afsæt, bør det ikke undre, at regeringen ikke finder det relevant at nævne social dumping, øget ulighed, hvidvask eller skattesnyd i forhold til EU.

Regeringen oplister stolt, hvordan Danmark opruster og deltager i stadigt flere NATO-operationer udenfor landets grænser og forventer, at bevilge stadigt flere penge til militæret i årene der kommer. I følge regeringen er USA Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske allierede. NATO og USA er garanten for Danmarks sikkerhed. Derfor vil regeringen arbejde for at "fastholde det amerikanske engagement i Europa". 

Danmark er en stormagt, når det gælder Arktis, fordi Danmark fastlægger Grønlands udenrigspolitik. Regeringen bruger mange ord på at understrege betydningen af en fredelig udvikling af Arktis, men konkluderer alligevel, at "NATO har øget fokus på Nordatlanten, og vi skal sammen med vores partnere og allierede forholde os til udviklingen i Arktis og Nordatlanten."

Enøjet afsæt

Det er den sikre vej mod militarisering af Arktis, sådan som skiftende regeringer tillod USA at militarisere Grønland under den kolde krig.

Det verdensbillede, regeringen tegner i strategipapiret, er ren eftersnak fra Washington, Paris og Berlin. Fjendebillederne er især Rusland og Kina.

Regeringen kritiserer Iran, men nævner ikke Saudi Arabien med et ord. Man kritiserer Syrien for krænkelser af menneskerettigheder, men nævner ikke Israel. Afsættet er enøjet, som det uundgåeligt bliver, når man lader stormagterne interesser bestemme venner og fjender.