Forhandlingerne om vækstplanen tegner til at ende som et af de største og mest asociale forlig i nyere tid. Tusinder vil falde i den sociale massegrav. Naturligvis pakket pænt ind i hensigtserklæringer om at hjælpe alle ind på arbejdsmarkedet.

Arbejdspladserne er der ikke. Det er et af nøgleproblemerne, som forligspartierne ignorerer. Tusinder af arbejdsløse modtager i dag hverken dagpenge eller kontanthjælp. Det er den brutale konsekvens af den nyliberale politik. Det vil presse lønnen yderligere, efter flere år med reallønsfald.

De fester på direktionsgangene.

I fraværet af en kæmpende fagbevægelse udfoldes den nyliberale politik mere og mere, helt efter EU's anbefalinger og finanspagtens krav.

Nu forhandles anden del af vækstplanen. Regeringen forventer besparelser i den offentlige sektor på 12 milliarder kroner. Det vil koste dyrt for velfærden og forringe de ansattes løn og arbejdsforhold yderligere. Pengene skal finansere endnu en sænkelse af både selskabsskatten og flere afgifter.  

I fraværet af en kæmpende fagbevægelse udfoldes den nyliberale politik mere og mere - helt efter EU's anbefalinger og finanspagtens krav. Imens flygter regeringspartiernes vælgere og medlemmer i frustration.

Den beskedne modstand imod vækstpakken har gjort V og K sejrssikre. De to partier har kastet et krav på bordet om at afskaffe arveafgiften for virksomhedsejere. Det vil koste statskassen yderligere en milliard. Lars Løkke og Co spænder buen til bristepunktet, fordi partierne bag vækstpakken støtter finanspagtens målsætninger - og dermed storkapitalens krav.

Under indtryk af det nuværende styrkeforhold i klassekampen vil oppositionen sikre godbidder til deres kernevælgere og presse den nyliberale omstilling længst muligt inden et folketingsvalg. Forligspartierne fjernede sodavandsafgiften for kontanthjælpsmodtagernes penge. Nu kræver Liberal Alliance også sænkede cigaretafgifter. Alt er i spil for at leve op til dogmet om, at kun det private kan skabe vækst.

Regningen for krisen betales igen af det store flertal, som intet ansvar har for kapitalismens krise.