11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Storkapitalen i tyfonens øje

Blogs

Jørgen Petersen
Formand for Kommunistisk Parti
Formand for Kommunistisk Parti og medlem af partiets landsledelse.
Blogindlæg af Jørgen Petersen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 13. november, 2013, 09:44:35

Storkapitalen i tyfonens øje

Det er lykkedes storkapitalen at placere sig i centrum af COP19, som blev åbnet i Polen i denne uge. Det betyder at der bliver masser af snak og fine hensigtserklæringer, men ikke det nødvendige kursskifte i den globale klimadagsorden

 I weekenden blev Filippinerne ramt af en tyfon. Med vindstød på op mod 300 kilometer i timen blev huse knust og infrastrukturen ødelagt. Tusinder af mennesker er dræbt. Hundredetusinder har mistet alt de ejer. De menneskelige og materielle konsekvenser er ufattelige for en fattig og hårdt prøvet befolkning. Genopbygningen vil strække sig langt ud i fremtiden.

Tyfonen blev et brutalt signal til klimatopmødet - COP19 - som åbnede i Polen i går. Tyfonen var den måske kraftigste, som nogen sinde er målt. Men det bliver værre endnu. For udledningen af CO2 fortsætter med at stige og det har storkapitalen ikke tænkt sig at ændre frivilligt.

Tyfonen blev et brutalt signal til FN's klimatopmøde, som åbnede i Polen i mandags

Istedet for at omlægge sin produktion på et bæredygtigt grundlag er værtslandet Polen en storeksportør af både kul CO2-kvoter. De sidstnævnte købes af industrilande, som dermed slipper for at omlægge deres egen produktion, uden at komme på konfrontationskiurs med de indgåede aftaler. Også Danmark halter med en bæredygtig omstilling af økonomien.

En række af verdens store miljøsvin har købt sig indflydelse på COP19 og bruger den energisk til at vifte med et grønt miljøflag, alt imens de fortsætter med at øge CO2 udledningen.

Sponsorerne spænder fra BMW - som er imod regler der begrænser bilernes udledning af CO2 - til det store polske energiselskab PGE, der satser på kul, skifer og atomkraft. Dobbeltmoralen er grænseløs. Kynismen umenneskelig og brutal. Storkapitalen voldtager vores klode og skamrider naturen i en utrættelig og begærlig jagt på profit.

I denne weekend var det store dele af Filippinerne, der blev ødelagt. Lige om hjørnet lurer nye tyfoner og nye rekorder for deres vindhastighed og ødelæggelsernes omfang, alt imens indlandsisen smelter og havene stiger. De første folk er allerede på flugt fra klimaforandringerne. I Filippinerne havde de intet sted at flygte til.

Markedskræfterne og den griske storkapital vil aldrig sikre bæredygtige løsninger, som kan redde kloden og menneskehedens eksistens. De benægter fakta, afviser bæredygtighedens nødvendighed og kører mod nye katastrofer - naturligvis på 1.klasse. 

 

Nyeste blogindlæg