23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forudsigeligt oprør i Frankrig

Blogs

Jakob Lykke
Formand 3F Esbjerg Transport
Blogindlæg af Jakob Lykke

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 12. december, 2018, 05:50:13

Forudsigeligt oprør i Frankrig

Urolighederne i Frankrig er udtryk for, at befolkningen har fået nok af den ulighedsskabende politik, som Macron og landets politiske elite fører.

Tåregas, chokgranater og vandkanoner. Denne tre retters menu er, hvad de demonstrerende aktivister i Paris er blevet mødt af.

I løbet af de seneste uger har op mod 350.000 demonstranter været på gaden i Frankrigs større byer for at vise deres modstand mod landets politiske elite med præsident Emmanuel Macron i spidsen.

Aktiv handling er og bliver det fornemmeste modsvar på ydmygelser.

Gruppen af aktivister har udviklet sig til en større social protestbevægelse, der retter sin vrede imod den økonomiske politik i Frankrig. Aktivisterne slår især på, at de ikke vil acceptere stigende leveomkostninger, faldende købekraft og økonomisk ulighed.

Lige nu funderer professorer og selvudnævnte indsigtsfulde personer over, hvem de mange aktivister mon repræsenterer – udover bøller, banditter, sammenrend af ekstremer og anarkister har de lærte folk ingen bud i øvrigt. Det siger vel egentlig mere om de personer, og om hvor lidt føling og fornemmelse de har for deres samtid. Hvis de i stedet kom ud af deres universiteter og af vagter beskyttede glasmonumenter og gik i dialog med almindelige mennesker, så ville det gå op for dem, hvad der er sket og sker og det i hele Europa.

Protest mod den økonomiske udvikling

Aktivisternes oprør kan ses som en protest mod de seneste 20 års udvikling af det franske samt europæiske samfund – ja faktisk hele den vestlige verden, og det eneste, der ikke må overraske nogen, er, at utilfredsheden har ulmet længe.

At det de sidste to uger har været i Frankrig, demonstrationerne har fundet sted, beror på en tilfældighed, da fænomenet og karakteren af demonstrationer allerede har fundet sted i flere andre storbyer i Europa.

Et tilbud til professor-standen ville være, at de kunne tage med mig til Tyskland. Her ville jeg kunne præsentere disse kloge og indsigtsfulde personer for Katja Kärger, forkvinde for DGB i Hamborg. Sidst jeg talte med hende, oplyste hun, at der i Hamborg fandtes omkring én mio. lønmodtagere, hvoraf 400.000 af dem levede af en løn på ni euro eller mindre i timen – og at tallet var stigende. Direkte adspurgt, hvad der kunne gøres ved denne alvorlige situation, var hendes klare melding STREIK, STREIK und STREIK, og hvis ikke det hjalp, så var der kun revolutionen tilbage som direkte svar på denne neoliberale ydmygelse.

Umiddelbart en voldsom melding for en person i sådan position. Men Katja Kärger er såmænd bare repræsentant for et Tyskland, der i dag fremstår som et samfund med dyb ulighed, hvor flere befolkningsgrupper og egne af landet er ramt af dyb fattigdom -  dette hovedsageligt et resultat af Harz-arbejdsmarkedsreformerne. Spørgsmålet er ikke, om der opstår revolutionære tilstande i landet – spørgsmålet er snarere hvornår.

Konsekvens af reformer

Flere af de lærde personer, der har haft Hayek, Friedmann m.fl. som pensum, kan umiddelbart ikke forstå denne udvikling – disse personer kunne jo starte med at stille sig følgende to spørgsmål:

I hvor lang tid vil du som person lade dig ydmyge? Hvor meget skal et menneske egentlig finde sig i?

Ydmygelsen, der nu har stået på i flere år – skabt efter reform efter reform – reformer som blandt andet har stillet ganske almindelige lønmodtagere i en uholdbar situation. De har fået deres pension decimeret, løn og arbejdsvilkår er gået fra fornuftig til prekær alt imens landets rigeste får fjernt formueskatten. Prisen skal Frankrigs fattigste og mest udsatte betale - dem som Marcon og hans intellektuelle elite kalder anarkister, radikalister eller slet og ret banditter - fordi de formastede sig til at demonstrere og opføre sig aktivistisk. Det svarer nogenlunde til at blive pisset på for derefter at få at vide, at du lugter.

Modstand er svaret

Prøv engang at forestille dig, selv om det kan virke drastisk, at regeringen i Danmark fjerner noget af din pension og samtidig udarbejder lovgivningen således, at intet længere er sikkert. I hvert fald er det at have et ordentligt job med en fornuftig indtægt og sikkerhed lige så langt væk som en forstad til Paris – ville du finde dig i det? Dermed har du delvis også svaret på, hvorfor så mange mennesker demonstrerer og opfører sig aktivistisk.

Aktiv handling er og bliver det fornemmeste modsvar på ovenstående ydmygelser.