I sidste uge fremlagde regeringen sit udspil til ændringer af servicelovens voksenbestemmelser, der fastlægger rammerne for tilbud og ydelser til borgere med handicap og socialt udsatte.

Kommunerne har længe bedt om grønt lys til besparelser. Det vil regeringen nu give dem.

Det er mildest talt ikke noget godt udspil. 

Professor i socialret Kirsten Ketscher rammer det rimeligt præcist, når hun i Jyllands-Posten i søndags karakteriserer det som en rettighedsmassakre. Det bærende element i regeringens forslag er en afskaffelse af borgernes retskrav på en række ydelser, der i dag er omfattet af såkaldte skal-bestemmelser i lovgivningen.

Fra rettighed til skøn

Står det regeringen, bliver skal-bestemmelser til kan-bestemmelser, så det fremover bliver op til kommunale skøn, hvilke ydelser der skal tildeles borgerne. Skøn der utvivlsomt i høj grad vil blive præget af det hårde pres på kommunernes økonomi.

Kommunernes Landsforening (KL) har længe bedt om grønt lys til besparelser på området, og det vil regeringen nu give kommunerne.

Hvor borgere med handicap i dag har retskrav på for eksempel beskyttet beskæftigelse, er det regeringens forslag, at kommunerne fremover skal have mulighed for at henvise borgere til andre tilbud ud fra et samlet indsatskatalog.

Handicaporganisationerne frygter derfor, at kommuner, der hidtil er blevet underkendt af Ankestyrelsen, når de af sparehensyn har frataget borgere deres tilbud en eller to dage om ugen, nu vil kunne reducere tilbuddet med loven i hånden.

For hvorfor betale for beskyttet beskæftigelse, når det er billigere at lade borgeren blive hjemme i botilbuddet.

Socialministerens udspil indeholder herudover en lang række andre forringelser. Mange borgere vil komme til at opleve en reduktion i dækningen af de merudgifter, de har som følge af deres funktionsnedsættelse, hvis forslaget vedtages.

Der vil blive ændret i egenbetalingen for ophold på kvindekrisecentre, herberger og forsorgshjem. Der vil blive indført muligheder for brugerbetaling for udviklingshæmmede og hjerneskadedes ledsageordninger, og der vil blive reduceret i BPA-ordningen, så handicaphjælpere, der hidtil har fået løn for ordinære arbejdstimer om natten, nu skal spises af med rådighedstimer.

SR måtte opgive lignende forslag

Mens KL glæder sig ved udsigten til at få nye besparelsesmuligheder, har Danske Handicaporganisationer trukket i bremsen, ligesom de gjorde det, da SR-regeringen for et par år siden fremlagde forslag til ændringer af voksenbestemmelserne, der i stort omfang lignede det nye udspil.

Dengang bøjede de daværende regeringspartier sig for de massive protester, og det tyder på, at de også denne gang har lyttet til handicaporganisationernes kritik. Heller ikke fra DF har der hidtil været støtte at hente, og afvisningen af forringelserne er helt klar fra SF, Alternativet og Enhedslisten.

Regeringen er kort sagt oppe mod en betydelig modstand, men det er vigtigt, at der bliver bakket massivt op om protesterne i den kommende tid, så regeringen ikke får mulighed for at lave studehandler på bekostning af borgere med handicap og socialt udsatte.