24 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampen, sammenholdet og solidariteten sejrede

Blogs

Jan Mathisen
Talsperson for Kommunistisk Partis faglige udvalg
Blogindlæg af Jan Mathisen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 08. juni, 2018, 09:00:42

Kampen, sammenholdet og solidariteten sejrede

Det, som gjorde OK18 til en massebevægelse, var, at det lykkedes af forene overenskomstkampen med den politiske kamp til forsvar for den kollektive velfærd.

Tillykke til de offentlige ansatte for en fantastisk OK18-kamp. Tillykke med kampen, sammenholdet og solidariteten, som skabte en bevægelse, der satte en dagsorden og gjorde en forskel.

OK-kampen skal videreføres til en kamp for den kollektive velfærd.

Tillykke til alle de aktive kræfter, der var med til at presse regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) til at opgive deres krav og ønsker om at tryne de offentlige fagforeninger.

Vi husker, da de hånede de offentligt ansatte – de er forkælede, overenskomsterne er stive, de tænker kun på sig selv og så videre.

Og vi husker det politiske flertal i KL bestående af Socialdemokratiet og Venstre, som iværksatte en uhørt omfattende og provokatorisk lockout. De havde håbet på et andet resultat af OK18-forhandlingerne end det endelige resultat, som medlemmerne nu har sagt ja til. Kort og godt, deres nyliberale politik og den såkaldte "nødvendighedens politik" led et eftertrykkeligt og velfortjent nederlag.

En politisk kamp

Det, som gjorde forløbet omkring OK18 til en massebevægelse, var, at det lykkedes af forene overenskomstkampen med den politiske kamp til forsvar for den kollektive velfærd. For de offentligt ansatte selv og for store dele af befolkningen var OK18 ikke alene et spørgsmål om løn og arbejdsforhold, men dybest set en kamp til forsvar for velfærden for os alle. Med andre ord: OK-kampen blev også en politisk kamp, og det gjorde bevægelsen, sammenholdet og solidariteten rigtig stærk.

At fastholde energien, optimismen og sammenholdet fra OK-kampen er vigtigt, også når vi tager diskussionen om erfaringer, og om hvad der kan gøres bedre. Det gælder især forståelsen og kommunikationen af indholdet i den såkaldte musketer-ed og parolen "En løsning for alle". Her er noget, der kan gøres meget bedre.

Lige nu og her gælder det at holde fokus på to udfordringer:

  • OK18 viste med al tydelighed, at fagforeningerne er lige så stærke, som de aktive medlemmer gør dem til. Derfor er det vigtigt fremadrettet at styrke de lokale fagforeninger og gøre dem til medlemmernes fagforeninger, til kamporganisationer. En del af dette er at fastholde og styrke sammenholdet, som voksede frem mellem de offentlige fagforeninger, men også mellem de offentlige og private fagforeninger.
  • OK-kampen skal videreføres til en kamp for den kollektive velfærd. Fagforeningerne må stå spidsen for en politisk kamp omkring de kommunale og regionale budgetter, med krav om at stoppe de rigide budgetrammer, de fortsatte privatiseringer og det vanvittige og ødelæggende to-procent sparekrav.

OK-kampen fik vindermentaliteten til at vokse blandt fagbevægelsens medlemmer og med rette. Regeringen ville begrænse lønudviklingen og arbejde for en deregulering af det kollektive aftalesystem og afsvækkelse af fagforeningerne. De offentlige arbejdsgiveres udspil til ny overenskomst lå inden for den økonomiske og politiske ramme, som Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt kræver. Den ramme blev sprængt af sammenholdet og solidariteten. Det kan vi med rette være stolte af. Man forstår, hvorfor regeringen er så tavs om dette nederlag.

Fortsæt den gode stil

Med samme aktivitet, sammenhold og solidaritet kan vi også slå kravet om besparelser i kommuner og regioner tilbage. Men det kræver, at ledelsen i fagforeningerne kæmper for medlemmernes krav og ikke lader sig styre af partiegoistiske hensyn. Om nødvendigt må de tale deres partikammerater imod, nøjagtig som det skete under OK18. Lad os fortsætte den gode stil.

Meget kan siges om OK18, og meget skal der nu følges op på i lokale fagforeninger og brancher. Og ikke kun i de offentlige fagforeninger. For det private arbejdsmarked, som står overfor OK-forhandlinger i 2020, må erfaringer fra OK18 anvendes som et nødvendigt vitamintilskud og inspiration til, hvordan OK-kampen på det private område kan styrkes.

Det gælder ikke kun bestræbelsen på af finde fælles krav, der har appel og betydning for alle privatansatte, men også hvordan man på det private område kan udforme en musketer-ed, der kan bryde DI og DA’s enevælde og diktatoriske manipulering af forhandlingerne.