Danmark har ondt i solidariteten. I stedet for at tale og hjælpe hinanden op er retorikken i den offentlige debat ofte hård og ekskluderende, og lovgivningen er ude af proportioner og rammer skævt. 

Der er brug for et opgør mod den skæve retning, vores samfund tager.

Det er længe set i forhold til kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte borgere, hvor mange myter og fordomme er blevet kastet ind i debatten.

Lovændringer og den førte politik har grundlæggende ramt helt skævt på flere punkter – som for eksempel når regeringen ifølge egne beregninger vil øge beskæftigelsen med 700 personer med kontanthjælpsloftet, men samtidig rammer over 62.000 børn med loft og 225-timers-regel, så de er i risiko for at vokse op i fattigdom.

Børn bliver ramt

Det er katastrofalt, at børn i et så rigt samfund som det danske, bliver ramt og må lide basale afsavn. Vi kan ikke være bekendt, at nogle børnehavebørn for eksempel ikke får nok mad med i madpakken, så de bliver mætte, eller at de må undvære gummistøvler, fordi forældrene simpelthen ikke har råd.

Der er brug for et opgør mod den skæve retning, vores samfund tager.

Og nu, hvor regeringen med en lovændring vil straffe tiggeri med 14 dages fængsel, er det hjemløse – og særligt udenlandske hjemløse – der i stedet for at blive mødt med anstændighed og respekt, bliver ekskluderet og presset endnu længere ud på kanten af tilværelsen med en lovgivning, der er helt ude af proportioner.

Lovændringen og debatten om at øge straffen for tiggeri tager sit afsæt i det, medier og visse politikere kalder romaer. Men der er snarere tale om en bred gruppe udsatte migranter, der er kommet til Danmark for at finde arbejde, men som i stedet er endt på gaden.

Jo, der er tilsyneladende nogle migranter, der udøver mere eller mindre organiseret kriminalitet, og dem skal der selvfølgelig i første omgang tages hånd om fra politiets side. Men derudover er der i vid udstrækning tale om en gruppe mennesker, der har et stort humanitært og akut behov for hjælp. 

Selvom formålet med lovændringen hovedsageligt er at ramme de udenlandske hjemløse, vil loven i øvrigt også kunne anvendes over for andre, der gør sig skyldige i tiggeri .

Straf er ikke løsningen

Det løser ikke problemerne at skrue straffen for tiggeri højere op, end den er i dag, hvor man allerede har mulighed for at straffe tiggeri med en uges fængsel.

Der er brug for en målrettet social indsats, der i første omgang kan sikre disse meget udsatte mennesker overnatning, hygiejne og mad. For visse hjemløse migranter vil den bedste løsning derefter være at få hjælp til en værdig hjemrejse, så myndighederne i hjemlandet kan tage ansvar og hjælpe dem på fode igen med en social indsats der.

Helt overordnet er det på tide, at solidaritet og medmenneskelighed bliver prioriteret for socialt udsatte og fattige, så det bliver en fælles sag, at alle kan færdes vel, opretholde en værdig levestandard og få den nødvendige hjælp, når livet slår et knæk.

Langt de fleste i vores samfund har et godt liv – så meget desto mere bør det være en mulighed for alle.