I disse Tour de France-tider er det næsten for fristende at bruge cykelmetaforer. Og de står da også i kø, når talen falder på Danmarks klimakamp.

Det grønne kasseeftersyn afslører store sorte huller, der gør opgaven med at komme tilbage i front endnu større.

Det synes hævet over enhver tvivl, at den socialdemokratiske regering med både støtte og pres fra venstrefløjen har sat ambitiøse mål, der vil bringe Danmark tilbage i den grønne førertrøje globalt.

Målet om 70 procents reduktion af vores drivhusgasudledning i 2030 bliver en kraftpræstation, som kræver politisk mod og vilje til at gå i gang, også inden vi kender alle svarene.

Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt, men det bliver svært. Ikke mindst fordi vi har tabt vigtige år i klimakampen på gulvet.

Angreb fra feltet

For at vende tilbage til tour-sproget er vi nu nødt til at angribe fra feltet og ikke som tidligere fra det udbrud, vi sad i. Vi har sat tid til på grund af politiske punkteringer, taktisk kørsel og dårlig forberedelse. Vi er faldet tilbage i feltet. Vi er ikke længere det foregangsland, som vi var, og som vi skal være igen.

Ved et regeringsskifte er det oplagt at gøre statskassen op og se, hvad forgængeren har efterladt. Og gør vi det på det grønne område, så afslører det grønne kasseeftersyn store sorte huller, der kun gør opgaven med at komme tilbage i front endnu større.

CO2-udledningen er ikke faldet under den borgerlige regering. Faktisk steg den så sent som sidste år. Det er ikke et udtryk for tilfældigheder.

Venstre stemte imod den første klimalov fra 2014. Og de gik så langt, at de efter valget skrottede rød bloks mål om 40 procents reduktion af drivhusgasser i 2020, så Danmark som det eneste land kom til klimatopmødet i Paris med et lavere mål, end vi havde haft under SR-regeringen året før. Pinligt.

Information beskrev i sidste måned, hvordan den borgerlige regerings aflysning af vores ambitiøse mål har kostet klimaet dyrt.

Sidste år steg Danmarks udledning af drivhusgasser igen. Af Energistyrelsens seneste energistatistik fremgår det, at CO2-udledningen steg med 1,3 procent fra 2017 til 2018.

Klimaindsats blev bremset

Det er slemt nok i sig selv. Men det bliver værre endnu. For faktisk afslører samme tal fra Energistyrelsen, at klimaindsatsen blev bremset over hele den seneste regeringsperiode.

CO2-udledningen er kun faldet med 0,7 millioner tons CO2 i årene 2015-2018, hvor de borgerlige har haft magten. Til sammenligning faldt CO2-udledningen med 4,8 millioner tons CO2 fra 2012-2015, hvor SRSF og SR havde regeringsmagten.

Disse tal bygger på korrigerede emissioner. Det vil sige, at tallene er korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med elektricitet samt klimaudsving.

Ser vi i stedet på de rent faktiske emissioner af CO2 i Danmark, står de borgerliges periode endnu dårligere. Fra 2015-2018 steg udledningen med 0,1 millioner tons CO2, mens CO2-udledningen faldt med 4,9 millioner tons CO2 fra 2012-2015.

Med pessimistiske briller har den borgerlige regering decideret forværret klimaproblemerne. I det absolut mest positive lys kan man hævde, at de har spildt fire år på ikke at komme videre i en omstilling, som vi kun har 10-15 år til at få styr på.

En kæmpestor opgave

Det er med andre ord en vanskelig opgave, som det nye flertal i Folketinget har givet sig selv. Men som Svend Auken sagde: Man kan jo ikke forhandle med naturen. Vi er klar til at tage ansvar for fremtidens klima, og det var præcis det, vælgerne bad os om den 5. juni.

Rigtig god og forhåbentlig helt almindelig varm sommer.