Grøn, grønnere, grønnest
Blogs
Grøn, grønnere, grønnest
Same procedure as every year, Miss Sophie – for 34 år siden blev der skrevet artikler og en leder om kampen for miljøet – den kunne være skrevet i dag.
Her følger et uddrag af en leder fra en liberal avis. Kan du gætte, hvornår den er skrevet?
“Det er noget af et tidsfænomen at være “grøn”. I det politiske Danmark – helt ned til det primær-kommunale plan – gælder parolen “grøn, grønnere, grønnest”. Til gavn for den danske natur har der udviklet sig noget af en kappestrid om politisk at vise den mest naturvenlige attitude. Hvem ønsker forresten naturen ødelagt? Har nogen mod til at sige, at man ikke vil medvirke til genopretning.”
De økonomiske magter, der tjener milliarder på investeringer – især gældsætning – i industrilandbruget er i høj grad uden for demokratisk kontrol.
Lederens slutning lyder:
“Kommunerne ved fjorde, kyster – og langs Susåen – skal i gang hurtigt. Næstved har givet signalet til forstærket indsats. Den grønne vilje må mobiliseres hele vejen rundt.”
Nå, hvornår tror du, den grønne leder er skrevet? Før eller efter klimavalget? Eller endnu tidligere?
Det rigtige svar er 9. oktober 1985. Altså for præcis 34 år siden. Avisen er Næstved Tidende. Lederen skrevet af politisk redaktør Henning Jessen.
Jeg skrev selv avisens tophistorie denne dag, der fortalte om Næstved Kommunes beslutning om at investere i et renseanlæg til fuldstændig fjernelse af fosfor i byspildevandet.
Det er en velkendt (politisk) strategi at fjerne næringssalten fosfor, mens den almindeligvis langt mere omfattende nitratforurening, der primært hidrører fra landbrugets enorme forbrug af kvælstofgødning, ignoreres, da den kun forårsager voldsom algevækst og iltsvind, hvis der samtidig er fosfor til stede. I ferskvand, vel at mærke. I saltvand kan nitrat alene skabe forureningsproblemer.
I sommer købte jeg en dejlig nyrøget makrel fra en mobil fiskevogn fra Karrebæksminde Seafood stillet udenfor Næstved Butikscenter i Sankt Jørgens Park . “Fisk fra egen kutter”, oplyste en tekst på vognen.
Jeg spurgte ekspedienten, hvor firmaets kutter fangede fisk. I Karrebæk Fjord eller Smålandsfarvandet?
Ingen af stederne, svarede hun. “For dér har ikke været nogen fisk i de sidste 30 år.”
“Siden man er holdt op med at bruge bundtrawl, der rev op i alt det mudder og slam på bunden. Folk drømmer ikke om, hvor meget slam der ligger derude.”
Forurening skabt af det industrilandbrug der aldrig er blevet stillet til regnskab for dets omfattende natur- og miljøødelæggelser. Men i stedet har fået lov til at udvikle sig til et monster som selv velmenende liberale ikke har kunnet stoppe, også selv om man var i gang for over 30 år siden.
Forklaringen er selvfølgelig, at de økonomiske magter, der tjener milliarder på investeringer – især gældsætning – i industrilandbruget, i høj grad er uden for demokratisk kontrol og overbeskyttet af lovgivningen.
Et kæmpe problem der vil blive tydelig for flere og flere i takt med forværringen af klimakrisen.
Læs de 34 år gamle artikler om ødelæggelsen af Sydvestsjællands fjorde, der desværre lige så godt kunne være skrevet i dag, her.