Populære emner får hurtigt en markør. Så snart målet om 70 procent lavere dansk udslip af drivhusgasser i 2030 end i 1990 var lanceret, blev det til "70-procent klimamålet".

Når vi taler om 70 procent reduktion, så er det i virkeligheden et mål sat i forhold til 55 procent af de totale aktiviteter.

De fire partier bag forståelsespapiret, der muliggjorde den socialdemokratiske regering, konkurrerede inden valget om at have den mest dynamisk-lydende klimapolitik:

"Danmark skal igen være en grøn stormagt" (Socialdemokratiet), "Klimaet kalder – Fremad" (De Radikale), "Hurtigt frem mod et klimaneutralt Danmark" (SF) og "En socialt retfærdig vej til det grønne samfund" (Enhedslisten).

Samme tyngdepunkter

Tyngdepunkterne i de fire partiers planer på transport-, landbrugs-, industri- og energiområdet er de samme. Inden for transport drejer det sig om elbiler, ladestandere og en form for afgift på flyrejser. Landbrug har at gøre med udtagning af jorder og forskning, og energi er et spørgsmål om vindmølleparker.

De ligner også hinanden ved at være en blanding af overordnede betragtninger og konkrete – om end forskellige – forslag ledsaget af nogle udregninger, men det er svært at hitte rede i deres antagelser. Derfor er der ikke enighed om omkostningerne, såsom hvad det vil koste at kompensere landmænd for at tage jord ud af dyrkning. Ej heller om hvor store arealer der skal udtages.

Udledning af drivhusgasser

Lad os se på tallene for udledningen af drivhusgasser. Vi skal gå fra 73 millioner tons CO2-ækvivalenter i 1990 til 22 millioner i 2030. Ifølge Energistyrelsens "Basisfremskrivning 2019" vil CO2-udslippet i 2030 være reduceret med 46 procent (mod nu cirka 35 procent) i forhold til 1990, hvis de tiltag, der var sat i gang i begyndelsen af 2019, bliver gennemført. Så på den måde skal nye tiltag ’kun’ dække 24 procent.

Men der skabes også nye udslip. Basisfremskrivningen taler ikke om olieproduktionen i Nordsøen. Den er faldende og udleder færre drivhusgasser end før, men resultatet af den igangværende 8. udbudsrunde for olieudforskning og produktion kan ændre billedet. Koncessionernes tidsramme kan vare helt til 2055.

Nogle politiske kræfter vil have udbuddet afblæst eller i det mindste have forkortet kontraktperioden til 2046. Men hvis vindere findes og får lov til at gå i gang, er det umuligt at forudsige, hvilke udslip det vil føre til. Og de hører vel med i det samlede regnskab.

Hvad med skibsfarten?

Mere generelt er problemet med de 70 procent, at det er et begrænset felt, der regnes på. Danmarks internationale transport, hvis udledninger ifølge Danmarks Statistik udgjorde 45 procent af alle danske økonomiske aktiviteter i 2017, er ikke med. Her vejer skibsfarten tungt.

Når vi taler om 70 procent reduktion, så er det i virkeligheden et mål sat i forhold til 55 procent af de totale aktiviteter.

Der er flere udenlandske fodaftryk. Danmark importerer 0,7 procent af den globale sojaproduktion, især fra Sydamerika, hvor nye plantager medvirker til massiv skovrydning. Læg transporten til. Danskeres forbrug af importerede varer efterlader også et betydeligt fodaftryk. Ingen af de to forhold tæller med i det danske udslip.

Måleproblemer

Med de begrænsninger skulle det vel være nemt at nå i mål med de 70 procent. Men også herhjemme er der måleproblemer. Drivhusgasudslippet måles ikke direkte, men beregnes.

Til de tvivlsomme antagelser hører, at afbrænding af biomasse fra træ er CO2-neutralt, når og hvis det genplantes. Men den nulstilling tager lang tid og kan derfor ikke tilskrives nutiden. Ifølge Klimarådet er varmeproduktionens udslip faldet fra 9,4 millioner tons CO2 i 1990 til nu omkring 4,9 millioner tons, og det skyldes i høj grad overgang fra fossile brændsler til biomasse. Et slag på tasken er, at 3-4 millioner tons stedfunden reduktion bør slettes.

Der er nok at tage fat på.