Mange undrer sig stadig over, hvordan ’Britta’ kunne bære sig ad med sin svindel. I anførselstegn, for den konkrete Britta Nielsen er indtil videre kun sigtet.

Task forcen fandt, at der ikke var muligt at følge det faktiske forbrug i 2014 for 7,7 ud af 9,1 milliarder kroner.

Fast står, at der har været fiflerier med satspuljemidler i Socialstyrelsen. Disse midler falder i to hovedgrupper, driftstilskud og lovbundne midler, der gives som bloktilskud, ofte blandet sammen med andre midler til samme formål.

Finansloven angiver formål og modtagergruppe for driftsmidler og tiltag, der skal støttes med satspuljen. Inden for de rammer ansøger målgruppen om støtte gennem administrerende ministerier. Det tungeste er Socialministeriet, der arbejder gennem Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen er nu opdelt i tre søjler med hver tre centre. I Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning er Økonomikontoret delt op i et budgetteam og et regnskabsteam. De har åbenbart været for tætte på hinanden, og det ser ud til, at regnskabsteamet har klaret både godkendelse og udførelse af betalingen.

Man kan vel også forestille sig en kreativ regnskabsmedarbejder, der meddeler en støttemodtager, at bilag for en betaling ikke er fyldestgørende, men bogfører dem som betalte og fører forskellen over på en anden konto. Bemærk, hvor fjernt fra toppen disse teams er.

Støttemodtagerne holder naturligvis styr på, hvor mange penge de har fået. Men deres tal stemmer ikke nødvendigvis med Styrelsens, for den bestyrer også ’administrationsbidrag’ og afstemninger. Så modtagerne kan have svært ved at opdage en eventuel svindel. En bogholder, der henvendte sig om en uoverensstemmelse, fik at vide, at et tidligere ’akkumuleret’ beløb var trukket fra.

Bevillingerne kan løbe over flere år. I en politisk principaftale fra 2015 mellem alle partier minus Enhedslisten finder man følgende frase: "Samtidig præciseres, at der fremadrettet kun følges op på det faktiske forbrug ved bevillinger med videreførselsadgang, hvor det er regnskabsmæssigt eller fagligt muligt". Aftalen bygger på en rapport fra en task force, der påviser mange direkte og indirekte mangler og uklarheder i administrationen.

Driftsmidlerne udbetales løbende. ’Uforbrugte’ beløb kan blive stående i flere år, før de tilbageføres efter komplicerede regnemetoder. Når bloktilskud ophører, tilbageføres de også, men som beregnet størrelse, ikke som forskellen mellem bevilling og forbrug.  Task forcen fandt, at der ikke var muligt at følge det faktiske forbrug i 2014 for 7,7 ud af 9,1 milliarder kroner.

Denne afslappethed harmonerer dårligt med opfattelsen af, at kontrollen i det offentlige generelt er skærpet.  Men den kontrol drejer sig om resultater, hvor medarbejderne skal afrapportere om aktiviteter, resultater, og om formålet nås. Toppet op med eksterne evalueringer.

Svindlen med pengene blev muliggjort af komplicerede principper og pivåbne døre.