Vi kan ikke åbne en avis, se nyhederne eller tænde for radioen uden at skulle høre om, hvor besværligt, umuligt, farligt og usikkert det er for briterne at komme ud af EU.

Nedskæringer på velfærden er langt fra en naturlov.

Ganske lidt hører vi om, hvad brexit betyder for EU – og det selvom Storbritannien er en stor nettobidragsyder, altså et af de lande der betaler væsentligt mere til EU, end de får tilbage i øremærkede tilskud, hvor EU bestemmer kriterierne for at få andel i pengene.

Den demokratiske proces i det britiske parlament, hvor de gør op med sig selv, om de ønsker den aftale, EU er gået med til, eller de ønsker at gå ud uden, latterliggøres, og der gøres meget ud af at beskrive dem som værende i splid med sig selv.

Kæmpe skridt

At der er uenighed, er ikke underligt. Det er kæmpe stort skridt at forlade EU og genvinde sin politiske frihed og sit lands selvbestemmelsesret. Det har betydning, hvilken udgang man tager. Men det væsentlige her er retningen. Briterne er på vej ud af EU.

Når røgen har lagt sig, mon så ikke det vil vise sig, at briterne godt kan klare sig – helt uden at savne fjernstyring fra Bruxelles? Og mon ikke den pris, der skal betales i form af forandring, er givet godt ud? Særligt hvis man sammenligner med prisen for det der er værre, nemlig den pris vi betaler for fortsat at være en del af den europæiske union.

EU har en traktatfæstet økonomisk politik, der tager mere hensyn til markedet og euroen end til mennesker. For at styre økonomien i de mange meget forskellige lande er der lavet rigide styringsinstrumenter, med straf til de lande der ikke skærer ned, når EU synes det er bedst.

Vi har som land været smarte nok til at holde os ude af euroen, men flertallet i Folketinget har valgt at tilslutte Danmark til finanspagten. En pagt der snart kan blive til EU-lovgivning, men som vi lige nu kunne trække os fra.

Hvad betyder det at være tilsluttet en finanspagt? Det ved vi alle sammen en hel del om. Når vi ser på, hvor hurtigt sundhedspersonalet løber, for at få hverdagen til at hænge nogenlunde sammen, så kast en tanke til finanspagten og budgetloven.

Tænk også på EU når der ikke er nok personale i daginstitutionen, når skolen forfalder, og der er færre varme hænder på plejehjemmet. Tænk på budgetloven, på finanspagten og på EU, når politikerne i din kommune og din region endnu engang varsler ”nødvendige nedskæringer”.

Får politisk frihed

De nedskæringer, det tempo, den fordeling af ressourcer er langt fra en naturlov. Det er resultatet af bevidste politiske valg, hvor Folketinget i 2011 bandt os til at føre lige nøjagtigt den EU dikterede nedskæringspolitik, der hører med til at være med i en finanspagt.

Det betyder ikke, at alt er fantastisk, hvis bare vi træder ud af finanspagten og dropper budgetloven, men det betyder, at vi kunne genvinde en politisk frihed til at gå en anden vej.

Det er den frihed (og friheden til alt muligt andet) der er på vej til det britiske folk. En frihed der nok kan være lidt bøvlet at nå hen til, men som ganske givet vil være hele turen værd.