Om få dage skal krydset sættes – og om alt går vel, kan vi bruge aftenen på at  fejre et stort og rungende nej.

Men ser vi på meningsmålingerne er alt ret usikkert. Ja-siden fører en smule, men den gruppe, der har størst tilslutning, er tvivlerne.

Er du i tvivl, så stem nej! Sådan har vi sagt i flere afstemninger, og ofte lytter tvivlerne. Det kan være svært at afgive suverænitet, hvis ikke man kan overskue konsekvenserne.

Med et ja kan Folketinget bid for bid lade EU få mere og mere indflydelse på retspolitikken. 

Mange tvivlere ventes dog at gøre det modsatte den her gang – og stemme ja, fordi de politikere der får mest taletid anbefaler det. En stor gruppe af tvivlerne kan også være så meget i tvivl, at de enten ikke stemmer, eller stemmer blankt.

Her de sidste dage er det især tvivlernes stemmer, vi kæmper om, derfor siger vi: Er du ikke i tvivl, så hjælp nej’et frem, ved at overbevise en, der er!

På fredag kommer Folkebevægelsen mod EU's nye flyer – som du kan bruge netop til det formål. Jeg vil anbefale dig at bestille en bunke – og dele dem ud, hvor du kommer frem, til personer og postkasser.

Hvordan overbeviser man en tvivler?

For det første ved at punktere ja-sidens ”det-handler-kun-om-Europol” myte. Det kan du gøre ved at fortælle, at EU er i gang med at opbygge en fælles retspolitik, og at dette har et omfang, der er både stort og voldsomt.

Tilhængerpartierne siger, vi skal tage stilling til 22 retsakter, de har udpeget, men reelt er der allerede 680 love om retspolitik i EU, og hele 192 i støbeskeen lige nu. Og med tiden kommer der helt sikkert endnu flere.

For det andet ved at fortælle om hvordan retstilstanden bliver – hvis det bliver et ja. Med et ja forsvinder det mellemstatslige retssamarbejde i EU og erstattes af overstatslighed – med det princip der hedder gensidig anerkendelse.

Gensidig anerkendelse betyder, at Danmark umiddelbart skal acceptere og effektuere afgørelser truffet i de andre landes retssystemer. For eksempel vil en dansker eller en herboende udlænding kunne udsættes for at blive ransaget, overvåget, eller endda udleveret på foranledning af et andet EU lands myndighed – uden at dette først skal godkendes af en dansk dommer.

I det mellemstatslige samarbejde skal sådanne beslutninger vurderes af en dansk domstol først, i det overstatslige regi kan og skal Danmark udelukkende tjekke om procedurerne er overholdt, ikke tage stilling til om indholdet er fornuftigt eller rimeligt.

For det tredje ved at fortælle, at man den 3. december har muligheden for at stoppe afgivelse af suverænitet til EU. Hvis det bliver et ja, kan Folketinget bid for bid lade EU få mere og mere indflydelse på retspolitikken. Med et nej tvinger vi dem i stedet til at finde fornuftigere mellemstatslige løsninger på grænseoverskridende problemer.

Hvis man ikke kan overskue at give EU magt på alle disse områder, skal man stemme – og stemme nej.