Hvad er egentligt det vigtigste spørgsmål for en EU modstander lige nu? Blev jeg spurgt om efter at have været til Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde.

Det vigtigste? Der er jo uhyre meget, der er vigtigt.

Skal jeg sige bankunionen? For det er da mere end vigtigt, at vi akut og her og nu, får oplyst om, hvad bankunionen betyder. Når nu vi ved, at der er 1700 finanslobbyister i EU, og at de årligt bruger 120 millioner årligt på at påvirke den politiske proces. 

Det vigtigste for os unionsmodstandere er, at vi står sammen og styrker kampen.

Det siges, at bankunionen er en forsikring mod, at vi som skatteydere skal betale, næste gang det går galt for bankerne. Men det holder ikke. Pengetanken kommer i alt til at rumme knap halvdelen af den sum, der skulle til for bare at redde de spanske banker. Det betyder, at vi med bankunionen får en løsning – der ikke er en løsning – og vi samtidigt mister muligheden for demokratisk kontrol.

Banker og finansspekulanter skal ikke bestemme vores fremtid. Derfor er det - måske - vigtigst at tale om bankunionen.

Men jeg kunne jo også tage forsvaret for retsundtagelsen. En undtagelse der for alvor er sat under pres. Hvor vi tudes ørerne fulde med alt det, vi ikke kan, hvis vi beholder vores undtagelse.

Tomme tønder buldrer mest, men kan vi få danskerne til at se gennem det, og stemme for, at vi fortsat bevarer selvstændigheden på det retslige område? Selvfølgeligt kan vi samarbejde omkring grænseoverskridende kriminalitet - også med vores undtagelse. Det gør både Norge, Schweiz og Island, der alle står udenfor Europol! At få den sunde fornuft ind i debatten om retsundtagelsen, det er måske det vigtigste…

Men hvad så med den sociale dumping - der jo er et symptom på en fri bevægelighed på kapitalens ikke menneskers præmisser. Hver gang man går forbi endnu en byggeplads med underbetalt udenlandsk arbejdskraft, der lever under kummerlige forhold – ja, så virker det indlysende, at kampen for ordentlige vilkår må være det vigtigste, så social dumping er også et godt bud.

Men nej - jeg tænker det vigtigste er noget helt fjerde. At alle gode kræfter går sammen om at styrke unionsmodstanden som sådan. Vi skal være der for at forsvare undtagelser. Vi skal være der for at kæmpe mod mere magt til EU. Vi skal være der, og kæmpe for velfærd og fair arbejdsforhold. Men vi skal mest af alt være der for at koble disse kampe sammen. Have fokus på at EU er en stor del af problemet, og at holdbare løsninger findes uden for.

Vi kommunister har vores plads i den kamp, side om side med kampfæller fra alle mulige andre steder i det politiske spektrum. Det vigtigste for os unionsmodstandere er, at vi står sammen og styrker kampen. Det er der brug for!