28 Oct 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vigtigt EU-valg

Blogs

Karina Rohr Sørensen
EU-talsperson for Kommunistisk Parti
EU-talsperson for Kommunistisk Parti. Medlem af Kommunistisk Partis landsledelse. Socialrådgiver og medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU.
Blogindlæg af Karina Rohr Sørensen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 17. oktober, 2018, 07:28:49

Vigtigt EU-valg

EU-valget den 26. maj er afgørende for de danske EU-modstandere. Ryger Folkebevægelsen ud af Parlamentet, vil det svække kampen for daxit voldsomt.

Den 26. maj 2019 skal vi stemme til EU-parlamentsvalget. 

Får Folke-bevægelsen et godt valg 26. maj, er vi et skridt tættere på daxit. 

Valget foregår oveni debatten om briternes frigørelse fra Unionen. 

Det vil sige med en dagsorden, der adskiller sig fra de mange foregående valg, hvor vores politiske modstandere over en bred kam har gentaget: ”Der er ingen alternativer til EU, EU er en realitet, som vi må forholde os til. Vi skal ikke engang diskutere, om det er muligt at komme ud, vi skal fokusere på, hvordan EU kan fungere bedre”.

Den diskussion er noget anderledes nu, for jo, man kan godt melde sig ud, og det giver mening at stille spørgsmål ved EU som politisk konstruktion!

Flere spillere

Det er også anderledes, at der er flere spillere på banen, der kalder sig EU-skeptiske eller EU-modstandere. Os, der er aktive i Folkebevægelsen mod EU, skal selvfølgelig bruge valgkampen til om muligt at overbevise tilhængere af EU om, at verden er meget federe uden EU.

Men realistisk set kommer vi nok primært til at kæmpe med andre EU-kritiske røster – I Dansk Folkeparti og Enhedslisten – om hvem der er det bedste bud på at repræsentere dem, der ikke bryder sig om EU.

Folkebevægelsen vil bruge sit kommende landsmøde til at ruste bevægelsen bedst muligt til slaget om pladserne i Bruxelles.

Ved at vedtage et godt valggrundlag, ved at vedtage en årsplan, der sætter fokus på, hvad EU-modstanderne skal arbejde med op til parlamentsvalget, ved at vælge en stærk og bred kandidatliste og – ikke mindst – ved at hele organisationen bliver klar på, hvor vigtigt det er, at vi alle sammen rykker – og rykker sammen – for at vinde valget.

Men er valget nu så vigtigt? Kan vi ikke bare sætte gps’en på daxit og fokusere på det? Når nu vi alle sammen gerne vil følge briterne helt ud af EU? Kan vi ikke bare nøjes med at bruge valget som en platform, hvor vi siger det?

Nej, faktisk ikke. Det er bydende nødvendigt for den fremtidige unionsmodstand, at Folkebevægelsen får et rigtigt godt valg 26. maj. Og vi får kun et godt valg, hvis vi kan gøre os vedkommende og relevante.

Konkret valgkamp

Til parlamentsvalg diskuteres først og fremmest ting, der handler om Parlamentet. Hvad har Folkebevægelsen gjort konkret for at være med til at rejse bekymring over social dumping, uretfærdige toldmure, klima, forbrugerbeskyttelse, EU-indblanding, fråds og så videre.

Det er den slags, vi kommer til at diskutere. Og som altid – når vi taler om løsninger – så ved vi godt, at de rigtige og holdbare løsninger indebærer, at vi frigør os fra Unionen.

Folkebevægelsens landsmøde i slutningen af oktober er det sidste før valget. Lad os håbe det bliver godt, fremadrettet, og at det kommer til at afspejle den øgede aktivitet og bevægelse, vi har set i den seneste tid.

En øget aktivitet og kampgejst der får næring af, at briterne er på vej ud af EU. Og en aktivitet og kampgejst som vi skal anvende til at sikre et godt valg. Vågner vi op efter en sejrsfest den 27. maj, så er vi et skridt tættere på vores mål om daxit. I modsat fald vil daxit være meget langt væk.