I slutningen af September offentliggjorde FN's klimaekspertpanel, IPCC en stor videnskabelig vurderingsrapport om klimafysikken, og risikoen for temperaturændringer, havstandsstigninger, storme, og oversvømmelser, som kan true natur og menneskelige livsbetingelser.

Rapporten konkluderede, at der nu er endnu stærkere videnskabeligt belæg for, at alvorlige menneskeskabte klimaforandringer er undervejs, og at vi kan forvente flere ekstreme vejrfænomener, som vi jo også har set det med monsteregnen i København i 2011, orkanen i New York i 2012, oversvømmede floder i Tyskland of Tjekkiet i sommer og nu allersenest en voldsom cyklon i Indien, hvor mere end en million mennesker har været evakueret.

Der få beregninger af mulige klimapåvirkninger, der kan udvikle sig i EU eller i de fattigste lande.

Man kunne så jo forvente, at offentliggørelsen af den nye IPCC rapport ville have fået stor dækning i medierne, men ak nej… nyhedsudsendelserne løb tør et par dage efter offentliggørelsen.

Den manglende interesse var påfaldende og kom nok som en overraskelse for de fleste. Tavsheden kom vidst også bag på de såkaldte "klimaskeptikere", som ellers endda havde varmet op til at sætte spørgsmålstegn ved globale klimaændringer på baggrund af de sidste årtiers temperaturstigninger. Den nøje planlagte kampagnes forløb er blandt andet beskrevet i den britiske avis The Guardian, se linket nedenfor.

Hjemmearbejdet står tilbage

Klimaet har jo som bekendt været på dagsordenen i mange år, og det meste er måske så allerede sagt, og at vi så bare må vente på en stærk international aftale.

En aftale er naturligvis påkrævet, men det er langt fra det eneste, som tilbagestår på klimaområdet. Jeg vil her nævne et eksempel på et tilbagestående område både set i forhold til den videnskabelige viden og beslutningsgrundlaget nemlig klimatilpasning og risikovurdering.

Klimarisiko

Som nævnt er der allerede observeret en række vigtige eksempler på ekstreme vejrsituationer. Fattige lande med svag infrastruktur og stor afhængighed af naturressourcer og landbrug har været særligt hårdt ramt, og det vil fortsætte i fremtiden. Alligevel er den videnskabelige litteratur meget sparsom om risikoen for ekstremvejr indenfor de nærmeste årtier.

Klimamodellernes resultater fokuserer typisk på estimater af gennemsnitstemperaturer, nedbør eller andre klimaparametre, og økonomiske modeller beregner tilsvarende ofte meget generelle tal for, hvor meget verdens eller regionernes bruttonationalprodukt kan falde ved klimaforandringer. Der kan så opstå diskussioner om, hvorvidt vi måske samlet i verden kan miste to procent, 5 procent eller måske 20 procent af vores produktion i år 2100.  

Modsat er der få beregninger af mulige klimapåvirkninger, der kan udvikle sig i EU eller i de fattigste lande. En nærlæsning af tidligere IPCC rapporter viser ellers, at det kan blive tale om betydelige lokale forskellige på klimarisiko.

I EU kan der for eksempel blive store problemer med tørke i syd, oversvømmelser i det nordlige Centraleuropa, og med hedebølger og storme andre steder. Blot set ud fra et økonomisk synspunkt er der tale om store spørgsmål om fordeling af ansvar og udgifter, som bør undersøges nærmere. Et godt videnskabeligt grundlag kunne hjælpe løsninger på vej, men her er vi tyndt klædt på, og det skal hermed anbefales at give en øget opmærksomhed til, hvordan klimaforandringerne udfolder sig i dag.

>>theguardian.com/environment/2013/oct/04/global-warming-sceptics-discredit-ipcc