Jeg har nogle gange I løbet af de seneste måneder oplevet, at internationale projektpartnere i klimaforskning har sagt: "Nå du er fra Danmark, hvor spændende, København er jo en trendsætter for moderne klimasmarte byer". Overraskende, at vi har gjort os så meget bemærket ude i den store verden.

Det er særdeles interessant at følge de mange store ambitiøse og innovative udviklingsprojekter, som de store byer er i gang med at implementere.

Man kan så stille spørgsmålet, kan det betale sig at være i front på klimaområdet, eller koster det for meget at gå forrest. Det er ikke muligt at sætte sikre tal på, hvad det koster os at være blandt de forreste, men det er i hvert fald sikkert, at det ikke kan betale sig ikke at satse på nye klimavenlige teknologier, byudvikling og livsstil, og hvorfor nu det?

Finanskrisen og globaliseringen

Danmark er jo som bekendt en lille åben økonomi, som er stærkt afhængig af international konkurrenceevne. En af vores udfordringer er, at vores lønniveau er relativt højt, og det er svært at konkurrere, især når det gælder produkter uden højt vidensindhold.

Grønne produkter kan have et støtteindhold af avanceret viden, problemet kan dog være, at det grønne kan være dyrere og først virkelig bliver markedspart i en større skala, hvis for eksempel EU-regulering eller standarder sætter fælles rammer for produktion og forbrug. 

Indenfor energisektoren er der mange gode eksempler på succesfuld regulering, tænk bare på indførelsen af lavenergipærer som et godt eksempel.

Regulering, som fremmer udvikling af klimasmarte byer, kan være noget mere kompliceret. Der er tale om, at en mangfoldighed af projekter og adfærdsmønstre skal bringes i spil, og det er ikke nok at sætte en standard for bestemte teknologier. Regulering som for eksempel indførelse af grønne afgifter bør stadig hjælpe byudvikling på vej, men der må mere til.

Her er det særdeles interessant at følge de mange store ambitiøse og innovative udviklingsprojekter, som byer er i gang med at implementere.

Byprojekterne

Det gælder både storbyer som København, Århus og Odense, og også mindre byer som Sønderborg og lokalsamfund som i Ringkøbing-Skjern kommune.

Byprojekterne bliver ikke nemme at realisere. Samlede energiplaner og miljøpolitik i Danmark understøtter ikke nødvendigvis de lokale planer. Der mangler en koordinering og mere direkte dialog mellem myndighederne og lokale initiativer og i nogle tilfælde også, at økonomien kommer til at hænge bedre sammen.

Finansministeriet har generelle retningslinjer for opgørelse af omkostninger og fordele ved projekter, men i sagens natur kan de ikke helt dække de mange lokale udviklingshensyn i forhold til jobskabelse, lokale miljø- og naturhensyn og ønsker om at fremme attraktive livsmuligheder og kreative rammer for både erhvervsliv og borgere.

Der er derfor behov for, at byerne selv finder nye måder at dokumentere fordelene ved udviklingsprojekterne, og det foregår da også allerede i dag i meget stor stil. 

På en måde minder det lidt om, hvordan det kan betale sig at agere i sport. Hvis byerne laver offensive planer og ligner vindere, så kunne det give et nødvendigt kick til investeringer og tilflytning af nye borgere.