Jeg var i tirsdags til møde i Bruxelles om klima udfordringerne i EU's nye forskningsprogram Horizon 2020, hvor den private sektors behov for klarhed i klimapolitikken blev understreget i en paneldebat.

Brug for, at vi vurderer, hvad vi vil på klimaområdet i et længere tidsperspektiv.

Elselskabernes repræsentant talte klart sprog og sagde: "nu når mine forældre har fået solceller på taget, er det ret åbenlyst for mig, at vores gamle forretningsområde med at levere fra store centrale kraftværker er fortid. Vi leder efter nye serviceområder, som vores kunder ønsker", og disse områder kan ifølge talsmanden være at levere el, som er klimasikret.

En sådan forretningsmodel kommer dog ikke af sig selv, der er brug for, at EU og regeringerne stiller krav til os, anførte elsektoren. Med en humoristisk twist påpegede talskvinden "vi vil sikkert lobby imod, at der stilles klimakrav til os, men vi ser gerne langsigtede sigtelinjer og krav, så vi kan udvikle en ny forretningsplan".

Zig zag i Danmark

Efter min opfattelse sætter det vores hjemlige zig-zag kurs på energiområdet godt i perspektiv. De aktuelle politiske bevægelser imod energi- og CO2 afgifter og mod igangsættelse af planlagte vindprojekter burde tøve en kende. De skaber usikkerhed om igangværende investeringer og om, hvad man kan tro på vil ske i fremtiden.

Der er brug for, at vi vurderer, hvad vi vil på klimaområdet i et længere tidsperspektiv, som både modsvarer klimaets hundredårige tidsskala, og teknologiernes levetid på 30 til 50 år.

Zig zag kursen kan blive dyr for både energibranchen og vores clean tech sektor, og jeg var da heller ikke overrasket, da jeg så i Berlingske, at Dansk Energi op til EU forhandlingerne om et 40 procent drivhusgasreduktionsmål i 2030 udtaler, at de meget gerne så en hurtig beslutning, så branchens spillerum er defineret.

FN linjen leverer ikke

Op til klimatopmødet i København i 2009, var energiselskaberne og clean tech sektoren meget entydige i deres udmeldinger om, at politikerne skulle vedtage en langsigtet klimaaftale, hvor reduktionsmål ville skabe sikkerhed for investeringer og produktudvikling. En sådan aftale er ikke lige rundt om hjørnet, så stabilitet på klimaområdet er overladt til politiske beslutninger i EU og i medlemslandene.

Vi har heldigvis haft en lang tradition i Danmark for brede og stabile forlig siden energikrisen i 1970'erne, og det har haft stor betydning for energieffektivisering og vedvarende energi.

Der er der dog en slags positionering i gang, hvor økonomiske interessenter forsøger at få støtte til deres forretningsområder. Gasinteressenterne har været på banen, bioenergi er blevet kritiseret voldsomt for ikke at være CO2 neutral og nye vindmølleparker foreslås udskudt. Samtidig vil et nyt selskab opføre solceller over hele landet i ly af høj statsstøtte.

Det er ikke klogt bare at overlade området til en kampplads for snævre økonomiske interesser.