I den seneste tid har der været meget snak om retten til eller fornuften i at forhandle OK21 på det offentlige område.

Et løft til de lavest lønnede er et centralt krav, gerne udmøntet ved at procentregulering afløses af lønstigninger i kroner og øre.

Overvejelser om at udskyde forhandlingerne på grund af coronakrisen er nu skrinlagt. Der har været forskellige opfattelser af, hvilken strategi der skulle følges, både fra arbejdstagernes side og arbejdsgiverside.

Umiddelbart kan det jo anses at være meget mystisk, at fagforeningerne drøfter, om man skal benytte retten til forhandling af noget så vigtigt som overenskomsten for fagforeningernes medlemmer. Altså forhandling om løn og ansættelsesforhold.

Jeg har selv været fortaler for, at vi da i det mindste skulle gå til forhandlinger med arbejdsgiverne for at sondere deres overvejelser i denne svære pandemiperiode.

Regeringen må finde nogle milliarder

Godt nok er jeg blåøjet, men kan med de blå øjne godt set, hvad det er, der sker omkring os, både indenrigs og udenrigs. Vi er i en økonomisk krise, hvor eksport og industri er presset i bund. Der er givet kolossalt store hjælpepakker til det private områder og også kompenserende aftaler med kommunerne og regionerne.

I bund og grund er de reelle arbejdsgivere på det offentlige område netop samme politikere, som har bevilget disse pakker og aftaler. Så mon ikke også der kan findes et antal milliarder til de offentligt ansatte.

Dem som har båret samfundet fremad i flere måneder, hvor der ellers var lukket ned i store dele af Danmark.

De ansatte som har sat egne behov helt til side og stået klar i hjemmeplejen, på sygehusene, i dagplejen, i børnehaver, på brandstationer, i køkkener, i rengøringen og på skoler.

Alle har udsat sig for den store risiko enten at blive smittet med covid-19 eller blive smittebærere, som kunne smitte andre, heriblandt deres egen familier.

Medlemmerne skal være med

Men overenskomstforhandlinger sker ikke uden medlemmernes medvirken. Derfor vil der i den kommende tid, i det omfang coronaen tillader det, blive en omfattende dialog med fagforeningernes medlemmer. En dialog der forhåbentlig kan føre til et tilfredsstillende resultat, som medlemmerne kan se sig selv i, og hvor lønstigninger som minimum kan holde prisstigninger i ave.

Processen er forsinket, så den skal gennemføres på kortere tid end sædvanligt. Planlægningen er i gang, og vi ser frem til gode og konstruktive drøftelser på den anden side af sommerferien.

Stigning i kroner og øre

Der er flere emner som presser sig på. Et løft til de lavest lønnede er et centralt krav, gerne udmøntet ved at procentreguleringerne afløses af, at lønstigningerne udmøntes i kroner og øre.

Så længe lønreguleringen sker i procenter frem for kroner og øre, bliver den urimelige skævvridning mellem højt- og lavtlønnede blot fortsat med endnu mere forskel til følge.

Vi forventer, at restriktionerne omkring forsamlinger bliver løsnet så meget, at vi kan mødes om OK21.
Det allervigtigste er, at alle fagforeninger skyder fagegoismen til hjørnespark og samles om at få et godt OK21-resultat for fagforeningsmedlemmerne i hus. Det fortjener de sgu.

Sammen gør vi forskellen!