Torsdag og fredag i denne uge var over 70 repræsentanter fra miljø- og solidaritetsbevægelser, forbrugerorganisationer, fagforeninger og venstrefløjspartier samlet i Bruxelles for at diskutere og koordinere modstandskampagner rettet mod en eventuelt kommende EU-USA-frihandelsaftale – den såkaldte Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). 

Aftalen giver investorer mulighed for at slæbe nationalstater for en domstol, hvis de mener, at en national lovgivning underminerer deres indtjenings-muligheder. 

Det er der god grund til. Formår EU-Kommissionen at leve op til sit forhandlingsmandat, vil aftalen medføre en omfattende skævvridning af styrkeforholdene mellem demokrati og erhvervsinteresser – og som ventet, når det er EU-Kommissionen, der fører forhandlingerne, er det ikke til fordel for demokratiet!

Styrkelse af de multinationales arsenal

Denne skævvridning er mest tydelig i den såkaldte investor-stat tvistbilæggelsesmekanisme (ISDS), som var det, der skabte allermest bekymring blandt de fremmødte. Mekanismen medfører, at investorer får mulighed for at slæbe nationalstater for en domstol, såfremt investorerne mener, at en national lovgivning underminerer deres indtjeningsmuligheder. 

Absurd som dette måske kan lyde, er sådanne søgsmål i gang i en række lande verden over, hvor investorer føler sig uretfærdigt behandlet af forskellige regeringstiltag. Australien og Uruguay har begge indført antirygelove, der betyder, at cigaretindpakker udelukkende skal være markeret med sundhedsadvarsler på sig. Dette, mener det multinationale tobaksselskab Philip Morris imidlertid, er et brud på firmaets intellektuelle ejendomsret, som vil medføre tab af markedsandele. Selskabet har derfor slæbt landene for en tvistbilæggelsesdomstol gennem to forskellige investeringsaftaler. 

Slovakiet er på lignende vis blevet slæbt for en domstol af det hollandske forsikringsfirma Achmea. I 2006 forsøgte den slovakiske regering at tilbagerulle privatiseringer indenfor sundhedsområdet, som den tidligere regering havde indført og krævede, at sundhedssystemet skulle fungere på ikke-kommercielt basis. Det var Achmea imidlertid ikke tilfreds med, og efter en årelang tvistbilæggelsessag blev der i 2012 dømt til fordel for Achmea, som skulle tildeles 160 millioner kroner fra den slovakiske statskasse. 

I Canada har det USA-baserede udvindingsfirma Lone Pine Resources med henvisning til en aftale mellem USA og Canada krævet, at forbundsregeringen skal yde kompensation til Lone Pine på næsten 1,4 milliarder kroner, fordi Quebecprovinsen har lavet et foreløbigt forbud af en kontroversielle skiffergasudvindingsmetode, mens man venter på en vurdering af virkninger for miljøet.

Vattenfall fører ligeledes sag mod Tyskland i forlængelse af landets beslutning om at reducere sin afhængighed af atomkraft. Det vil betyde dalende profit for de to atomkraftanlæg, Vattenfall driver, og selskabet kræver derfor erstatning under henvisning til en investeringsaftale.

Grundet sådanne sager blev ISDS-mekanismen med rette under et af mødeoplæggene karakteriseret som ”de multinationales skarpladte pistol rettet mod demokratiet”. Der var derfor absolut enighed om, at ISDS er et af de afgørende områder at sætte fokus på i modstandskampagnerne. 

Dansk regering har hovedet i busken

Netop konsekvenserne af ISDS er af Enhedslistens Nikolaj Villumsen blevet rejst både i et samråd og i en byge af skriftlige spørgsmål, men desværre har regeringen stukket hovedet fuldstændig i busken. I handelsminister Nick Hækkerups svar på nogle af de seneste spørgsmål kan man læse, at man ikke forventer, at ’ISDS-ordningen vil få omfattende, direkte negative politiske eller økonomiske konsekvenser’.

Det forventede Australien, Uruguay, Slovakiet, Canada og Tyskland givetvis heller ikke, men hvis det kan ramme dem, hvorfor så ikke også Danmark? 

I Afrika Kontakt skal vi på baggrund af det europæiske møde til at planlægge vores handelspolitiske arbejde det næste halvår, hvis du vil være med i kampen mod blandt andet TTIP, så tag fat i os!