27 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et moderne arbejdsskadesystem

Blogs

Mads Krøger Pramming
Advokat med speciale i erstatningsret og veteransager
Advokat hos Kroer Pramming. Født 1976. Har især markeret sig som advokat for PTSD-ramte soldater. Uddannet jurist ved Københavns Universitet i 2005 og underviser i dag på jurastudiet samme sted. Medstifter af Advokatvagten på Nørrebro i København og frivillig i blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dignity og Kompasset, der hjælper hjemløse immigranter.
Blogindlæg af Mads Krøger Pramming

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 18. december, 2014, 08:00:01

Et moderne arbejdsskadesystem

Beskæftigelsesministeriet har nu kastet sig over en gruppe, der hidtil har været overset i reformbølgen: De borgere, der er kommet til skade på arbejdet. Hovedbudskabet er mindre erstatninger.

Det er moderne at spare penge på hjælp til de dårligst stillede i samfundet. Det ved de syge og arbejdsløse alt om.

Jeg er sikker på, at det har været hyggeligt blandt de udvalgte. For der har ikke været nogen fra fagforeningerne eller andre med "nej-hat", der kunne sprede dårlig stemning på møderne.

Beskæftigelsesministeriet, der står bag stort set alle de reformer vi har haft på området, har nu kastet sig over en gruppe, der hidtil har været overset i reformbølgen: De borgere, der er kommet til skade på arbejdet.

Ministeriet har nedsat et ekspertudvalg på arbejdsskadeområdet og bag kalenderlågen den 8. december kunne man så finde udvalgets bud på "et moderne arbejdsskadesystem" (som rapporten hedder).

Det var ingen overraskelse, at et moderne arbejdsskadesystem betaler mindre i erstatning end det nuværende. Meget mindre endda: En halv milliard årligt i erstatninger og mere end 800 millioner mere til skattevæsnet.

Det er ingen overraskelse, når der blandt "eksperterne" udelukkende er repræsentanter for dem, der skal udbetale erstatningerne. Udvalget består nemlig af tre forsikringsfolk og en fra kommunen (og måske for legitimitetens skyld en professor og en forsker).

Jeg er sikker på, at det har været hyggeligt blandt de udvalgte. For der har ikke været nogen fra fagforeningerne eller andre med "nej-hat", der kunne sprede dårlig stemning på møderne.

Men den skal jo pakkes pænt ind, hvis sådan en spareplan skal have nogen chancer for at gå igennem. Og det er den sandelig blevet. Formålet er nemlig, at ”styrke tilskyndelsen til tilbagevenden til arbejdsmarkedet” og selvfølgelig ”at det skal kunne betale sig at gå på arbejde”. Det er moderne og svært at være uenig i.

Essensen i udvalgets forslag fremgår dog klart: "Hovedprincippet er … mindre udgifter til erstatning" og "den store gevinst er, at flere vender tilbage til arbejdsmarkedet".

Eller med andre ord: hvis erstatningerne sættes (betydeligt) ned, vil der være flere af de syge, der kommer på arbejde. Men hvor mange kan mon arbejde? Det er der "meget betydelig usikkerhed" om, men 50, 75 eller 100 mennesker årligt gættes der i rapporten. Resten får altså bare betydeligt mindre i erstatning.

En af de svageste grupper - dem på ressourceforløbsydelse - får i det moderne arbejdsskadesystem kun dækket 47 procent af deres indtægtstab. Ressourceforløb tilbydes ellers kun til den gruppe, der er så syge, at de ikke engang kan arbejde to timer om ugen i et fleksjob. Men der er ingen kære mor. De skal også "tilskyndes til tilbagevenden til arbejdsmarkedet". Det skal kunne betale sig at arbejde - især hvis du ikke kan!

Der lægges ikke skjul på, at størstedelen af gevinsten ved det moderne arbejdsskadesystem "… vil være fordelt mellem det offentlige … og forsikringsselskaberne på grund af mindskede udbetalinger af erstatninger".