Hen over sommeren har jeg haft en sag, der meget fint illustrerer, hvor langt kommunerne i Danmark er villige til at gå for at spare penge på deres syge borgere.

I sagen, som jeg førte for 3F, havde en kommune nøje udvalgt en specifik psykiatrisk speciallæge til at udarbejde en erklæring i en sag om fleksjob. Speciallægen havde ikke særlige faglige kvalifikationer og havde kontor i den anden ende af landet. Det var derfor påfaldende, at kommunen insisterede på netop denne psykiater.

Tilbage står et billede af, at landets kommuner vil gøre hvad som helst, for at spare på bekostning af syge borgere.

Speciallægen undersøgte kvinden og kom til alles (måske pånær kommunens) overraskelse frem til den ekstremt sjældne diagnose "sygdomsefterligning". Det betød, at lægen vurderede, at kvinden var rask, men snød sig syg så hun kunne få fleksjob. Hvilket så førte til, at kommunen smækkede kassen i og overlod den syge kvinde til sig selv.

Både kommunen og speciallægen blev dømt til at betale erstatning til kvinden - og som sådan er alt jo godt og retfærdigt. Det usmagelige nummer blev afsløret. 

Jeg havde bare ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at den slags kunne ske systematisk rundt om i landets øvrige kommuner. Men de dygtige journalister, der dækker sagen har nu afsløret, at der langt fra er tale om en enlig svale:

Speciallægen har på få år lavet 1700 erklæringer for landets kommuner (cirka 10.000 kroner per styk). Hertil kommer, hvad lægen har lavet af erklæringer for andre myndigheder. I en stikprøve på over 100 sager fra en enkelt kommune kan man se, at lægen i hver tredje sag har stillet den sjældne diagnose "sygdomsefterligning".

Som følge af disse afsløringer er flere kommuner nu igang med at åbne og revurdere sagerne - og det er selvfølgelig rigtig godt. Lægen er over alle bjerge, så ham ser vi heldigvis ikke foreløbigt.

Men tilbage står et billede af, at landets kommuner vil gøre hvad som helst, for at spare på bekostning af syge borgere. Og sagen skriver sig dermed ind i rækken af andre kreative ulovligheder som for eksempel bonus til de ansatte, der lukker flest sygedagpengesager, eller overdragelsen af sygedagpengeområdet til private firmaer som Falck Healthcare på "no cure, no pay"-basis.

Hvis vi skal have løst problemet med den kommunale kreativitet, tror jeg, at det må kræve en holdningsændring. Det er i hvert fald ikke lovgivning, der er brug for. For loven er sådan set god nok. Problemet er, at kommunerne gør alt hvad de kan for ikke at overholde den.

Så håbet må være, at der en dag kommer nogle borgmestre, der har hår nok på brystet til at se dyret i øjnene - og sørger for, at de syge og handicappede får hvad de har krav på efter loven. Spørgsmålet er ikke "hvor skal pengene komme fra?". Spørgsmålet er, om kommunerne skal overholde dansk lovgivning eller ej.