- Hvorfor har jeg fået afslag på fri proces?

- Det er hemmeligt, men jeg gætter på, at …

Den samtale har jeg ind i mellem med mine klienter. Og jeg har lidt svært ved at forklare, hvorfor der træffes hemmelige afgørelser i disse sager.

En borger, der får afslag på fri proces har formentlig mere end nogen anden brug for information om, hvorfor det blev vurderet sådan.

Det er nemlig et helt fundamentalt princip i forvaltningsretten, at afgørelser skal begrundes. Det betyder, at man som borger har krav på, at en myndighed forklarer, hvorfor en afgørelse faldt ud som den gjorde.

Begrundelsespligten er en væsentlig retssikkerhedsgaranti og sikrer på den ene side, at myndighederne behandler sagerne grundigt og omhyggeligt og på den anden side, at borgeren ikke bare får at vide, hvad afgørelsen går ud på, men også hvorfor man kom til resultatet. Med den fulde information bliver borgeren i stand til at vurdere, om der skal klages og med hvilken argumentation.

Ikke pligt til at begrunde

Der er mig bekendt kun én myndighed i Danmark, der ikke har pligt til at begrunde deres afgørelser. Det er Procesbevillingsnævnet.

Procesbevillingsnævnets kerneopgave er at træffe afgørelse om, hvorvidt en sag - der ellers ikke kan indbringes for Landsret eller Højesteret - er så principiel, at det alligevel kan tillades.

Det er efter min opfattelse som udgangspunkt problematisk, at en borger der mener, at hans eller hendes sag er principiel, og ønsker den indbragt for en højere ret, blot kan spises af med et "nej".

Ikke desto mindre har Højesteret fastslået, at det er i orden i denne sagstype. Argumentet er, at Procesbevillingsnævnets afgørelser ellers kunne komme til at fremstå som afgørelser af selve sagen. Eller med andre ord påvirke de dommere, der skulle træffe afgørelse i sagerne efterfølgende.

I 2007 pålagde man Procesbevillingsnævnet en ny opgave. Nævnet skulle nu træffe afgørelser i sager om fri proces, hvilket Justitsministeriet ellers tidligere havde gjort. Uden nogen forklaring fulgte den unikke fritagelse fra begrundelsespligten automatisk med på dette nye område.

Det er naturligvis skønt, at man slipper for besværet med at redegøre for resultatet, men hvorfor skal borgernes fundamentale retssikkerhedsgarantier tilsidesættes i sager om fri proces?

Retsgarantier tilsidesættes

Procesbevillingsnævnet træffer årligt cirka 1.200 ubegrundede afgørelser, hvor man tager stilling til, om en borger, der ellers ikke har råd, skal gives adgang til domstolene. I de sager, hvor der gives afslag, får borgerene altså ikke nogen forklaring på, hvorfor nævnet ikke synes, der er rimelig grund til at føre sagen. De får bare et "nej".

En borger, der får afslag på fri proces, har formentlig mere end nogen anden brug for information om, hvorfor det blev vurderet, at der ikke var rimelig grund til at føre sagen. Borgeren skal nemlig i den situation træffe et valg om enten at opgive sagen eller at gennemføre sagen for egen regning og risiko, hvilket kan betyde økonomisk ruin. En god og udførlig begrundelse vil være en kolossal hjælp til borgeren, så han kan træffe det rette valg – også hvis valget er at lægge sagen bag sig og komme videre i livet.

Hvorfor så ikke gøre som resten af forvaltningen og i den situation fortælle borgeren, hvorfor man ikke synes der er rimelig grund til at føre sagen?

Og hvorfor fulgte den unikke undtagelse til begrundelsespligten uden videre med på dette nye område, som Procesbevillingsnævnet blev pålagt i 2007?

Det er vel ikke naturgivet, at et hvilket som helst område, der pålægges Procesbevillingsnævnet at tage stilling til, skal ske med ubegrundede afgørelser? Og hvis det er, så håber jeg, at man sender færrest mulige nye opgaver i den retning.