I mit virke i Retshjælpen Rusk og som advokatfuldmægtig støder jeg ustandselig på problemstillinger, hvor retssikkerheden for almindelige borgere bliver krænket.

Det seneste eksempel på dette er politiets banderegister.

Banderegistret er et særligt register, hvor politiet registrer personer som de vurdere har tilknytning til rocker- eller bandemiljøet. Man behøver ikke være dømt for noget kriminelt for at havne i registret.

Ifølge loven er det nok at have familiemæssige eller sociale relationer til en person, der har været mistænkt for et strafbart forhold. Det betyder, at stort set alle danskere opfylder betingelserne for at blive optaget i registret. Det er altså helt overladt til politiet selv at vurdere, hvem der skal registreres som banderelateret.

Man er pludselig ikke længere bare en borger, men en kriminel, der endnu ikke er fundet beviser imod.

Det er endda hemmeligt, hvem der er registreret. Det betyder, at den registrerede ikke selv kan få at vide, om den pågældende står i politiets banderegister, kun rent undtagelsesmæssigt kan politiet bekræfte overfor en person, at denne ikke står i banderegistret.

Der er ingen domstolskontrol med hvem der optages i registret, ligesom der heller ikke er nogen klagemuligheder.

Hvordan skulle det også være muligt at klage, når man ikke kan få oplyst, om man er registreret som en person med bandetilknytning? Oplysninger, som er vildledende eller forkerte, skal ifølge loven slettes fra banderegistret, men der er ingen regler om hvem der skal gøre dette, hvor ofte eller hvordan det skal tjekkes, om oplysningerne i registret nu også er rigtige, og den registrerede selv ved typisk ikke noget om registreringen.

Men hvad er egentlig problemet med dette register? Man kunne jo hævde, at det ikke betyder det store, at der er registreret et par uskyldige i et eller andet register hos politiet, det er vel langt vigtigere, at politiet har gode redskaber i kampen mod organiseret kriminalitet.

Der er to meget konkrete problemer med brugen af banderegistret. For det første må det forventes, at personer der er registreret som banderelaterede får en helt anden behandling af politiet end andre borgere. Står man overfor en betjent, der kan se, at man er optaget i banderegistret, skal man nok ikke regne med den mest hjælpsomme attitude. Man er pludselig ikke længere bare en borger, men en kriminel, der endnu ikke er fundet beviser imod.

Hertil kommer, at politiet desværre ikke altid behandler oplysningerne om hvem der er registreret med den fortrolighed, som de burde.

Den seneste tid har jeg hørt mange beretninger om, at politiet har videregivet oplysninger fra banderegistret til arbejdsgivere, biludlejningsfirmaer, sociale myndigheder med videre. Dette selvom bekendtgørelsen meget klart bestemmer, at videregivelse af oplysninger kun må ske i ganske særlige tilfælde.