Kan man blive anholdt, blot fordi man har deltaget i en demonstration? Vel at mærke uden at man har begået noget ulovligt.

Det spørgsmål skal Byretten tage stilling til i en retssag, der begyndte mandag i denne uge.

Deltager du af og til i demonstrationer, bør du holde øje med udfaldet af retssagen. Dommen vil nemlig få vidtrækkende konsekvenser for demonstrationsfriheden de næste mange år.

Først lidt baggrund om loven. Politiloven blev indført i 2004, og med den kom også en række bestemmelser, der gav politiet lov til at anholde personer, som efter politiets vurdering kan give anledning til betydelig forstyrrelse af den offentlige orden. Det vil sige personer, som ikke har begået nogen lovovertrædelse, men som politiet alligevel mener, skal indespærres i nogle timer. De såkaldte administrative frihedsberøvelser.

Bestemmelsen bliver i dag brugt til at anholde personer som, politiet mener, er ballademagere, inden de får mulighed for at lave ballade. Problemet er, at det i praksis viser sig meget svært at se på en person, om hun er ballademager, inden hun har lavet noget ballade.

Både den personlige frihed, ytringsfriheden og retten til at forsamle sig er på spil i denne sag. 

De administrative frihedsberøvelser harmonerer dårligt med et moderne retssamfund. I et retssamfund må det være sådan, at hvis man ellers overholder loven, skal man ikke risikere en tur i kachotten.

Der kan med rette stilles spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er i overensstemmelse med menneskerettighederne at anholde folk på så tyndt et grundlag. Alligevel har politiet brugt adgangen til at foretage administrative frihedsberøvelser hyppigt de seneste år.  

Det mest markante eksempel er nok klimatopmødet i København, hvor omkring 2000 personer blev frihedsberøvet med hjemmel i politiloven. Østre Landsret fandt senere, at næsten samtlige frihedsberøvelser var ulovlige. Alligevel fortsætter politiet med at foretage administrative frihedsberøvelser i forbindelse med demonstrationer.   

Københavns Politi valgte således at frihedsberøve en stor gruppe unge i forbindelse med en demonstration den 18. maj sidste år. Politiet begrundede masseanholdelsen med, at de ikke havde fået oplyst en demonstrationsrute. 

Demonstranterne har nu sagsøgt Københavns Politi med påstand om, at frihedsberøvelserne er ulovlige. Sagen er interessant, fordi den berører mange af de helt grundlæggende frihedsværdier. Både den personlige frihed, ytringsfriheden og retten til at forsamle sig er på spil i denne sag. 

Stort set alle er enige om, at disse rettigheder er grundstenen i et frit samfund, i teorien i hvert fald. Desværre er det som om, at myndighederne glemmer de gode intentioner, når disse rettigheder skal respekteres i den virkelige verden.

Byretten forventes at afsige dom i sagen til december.