Selvom vi i snart to år har haft en socialdemokratisk ledet regering, sker det desværre alt for ofte, at der kommer lovgivning, som betyder forringelser for de mennesker, der i forvejen er allermest marginaliseret i vores samfund. 

Seneste eksempel er kontanthjælpsreformen, der medfører en usikker retstilling for kontanthjælpsmodtagere, der deler adresse med andre voksne.

I et rets-samfund skal lovgivningen være så klar og let forståelig som overhovedet muligt.

Reformen indfører en gensidig forsørgelsespligt for samlevende, ligesom vi kender det fra ægtefæller. Den nye regel betyder, at man mister kontanthjælpen, hvis man er samlevende med en person, der er fuldtidsbeskæftiget i et job, der giver en nogenlunde løn.

Børnene taber mest

Hvis man lever i et parforhold med børn, hvor den ene er på kontanthjælp, kan det være svært at få pengene til at slå til. Når den ene part mister sin indtægt, vil det potentielt betyde, at det er umuligt at få pengene til at slå til. Det kommer til at betyde, at familier er tvunget til at flytte hver for sig for at få privatøkonomien til at slå til. Enhver kan sige sig selv, at de største tabere i en sådan situation er børnene.

Men hvem skal anses for samlevende? Er det folk, der bor i kollektiv og bofællesskaber? Er det personer, der fremlejer et værelse i en lejlighed for at få hjælp til huslejen?

Loven opridser nogle oplagte tilfælde, eksempelvis hvis der er fælles børn, eller parterne tidligere har været gift.

Udover de oplagte tilfælde kan kommunen også bestemme, at to personer er samlevende, hvis deres samvær er af ægteskabslignende karakter. Det er her loven bliver uklar. For hvordan vil kommunen afgøre, om to personers samliv er af ægteskabslignende karakter, og hvad vil det sige?

Usikker retstilstand

I et retssamfund skal lovgivningen være så klar og let forståelig som overhovedet muligt. Borgerne har ret til at vide, hvad de kan forvente, at de har af rettigheder og pligter. Den nye kontanthjælpsreform bidrager desværre til at gøre sociallovgivningen endnu mere uklar, og lader det i endnu højere grad være op til den enkelte sagsbehandler i kommunen frit at skønne, om to personer, der deler adresse, er samlevende eller ej.

Når der laves ny lovgivning, bør politikerne altid lytte til dem, som har med det pågældende område at gøre i det daglige. Det må trods alt være dem, der har bedst forstand på, hvordan lovgivningen i praksis kommer til at virke.

Dansk Socialrådgiverforening har afgivet et høringssvar til den nye lov. I høringssvaret gøres der udtrykkeligt opmærksom på de samme problemstillinger, som jeg har beskrevet i dette indlæg. Desværre lader det til, at beslutningstagerne ikke har tænkt sig at tage kritikken til efterretning.