For et par uger siden besøgte jeg en lille hyggelig biograf i Berlin for at se en dokumentarfilm, der hedder 2040.

Dokumentar-filmen nævner seks løsninger, som kan have en enorm indflydelse på at afbøde klimaforandringer, hvis de anvendes.

Filmen tog mig med på en velopbygget rejse til fremtiden: En fremtid helt forskellig fra hvad vi forventer på grund af klimaforandringer, en fremtid hvor Jorden er et dejligt sted at bo. 

Klimakrisen, som vi oplever nu, er en så stor belastning i vores hverdag, at det føltes ekstremt godt og forfriskende at se en dokumentarfilm fokuseret på realistiske og allerede gennemførte positive løsninger.

Dokumentarfilmens hensigt er at anskueliggøre en fremtid, hvor vores samfund vil anvende bæredygtige løsninger, der allerede findes og fungerer nu et eller andet sted. Det var faktisk opløftende at se, at vi – mennesket som art – allerede har skabt mange forskellige måder at dække vores egne behov med hensyn til mad, energi og transport, og at nogle allerede bruger dem.

Fra fortvivlelse til handling

Som mor til to børn tænker jeg på deres fremtid hver eneste dag, og hvad jeg kan gøre lige nu for at oplære dem, så de er klar til i morgen. Og jeg må tilstå, at jeg nogle gange er meget bekymret.

I 2040 er mine børn i 20'erne, som så mange andre børn på Jorden. Hvilken verden efterlader vi til de kommende generationer? Gør vi, de små børns forældre, nok i dag for at sikre dem en god fremtid?

Vi er nødt til at gå fra fortvivlelse til handling og bekæmpe handlingslammelsen af ikke at vide, hvad vi skal gøre. Vi ved, hvad vi skal gøre! Løsningerne er her!

Det er naturligvis vigtigt at indse, at vi – folket – ofte har brug for støtte, engagement og pålidelighed fra vores regeringer og verdens ledere.

Som Bianca Jagger, menneskerettighedsforkæmper og ambassadør for Bonn Challenge, sagde tilbage i 2014 i et interview med Democracy Now:

“Jeg føler, at vi ikke kan stole på verdens ledere. Klimaforandringer er den største udfordring, vi står overfor i dette århundrede. Vi forstår klart, at det ikke vil være verdens ledere, der træffer beslutningen om at have en globalt bindende traktat (...) om klimaforandringer, men at det desværre bliver os”.

Et sådant udsagn giver mig følelsen af at være barn og indse, at “hovsa, der er ingen voksne tilstede”.

Det efterlader os med erkendelsen af, at verdens ledere glemte at tage sig af nogle grundlæggende spørgsmål, der er så vigtige for os alle.

Det kan afbøde klimaforandringerne

Imidlertid havde jeg under dokumentarfilmen og gennem oplevelsen af de mange løsninger den gode fornemmelse af, at vi er de voksne, og vi er til stede.

Dokumentarfilmen nævner seks løsninger, som kan have en enorm indflydelse på at afbøde klimaforandringer, hvis de anvendes. Nogle af dem er:

• Gendannelse af havmiljøer, der er baseret på idéen om at dyrke tang. Tang er en hurtigvoksende organisme, der fjerner kuldioxid fra vandet og atmosfæren, hjælper med at genoprette økosystemerne og har mange forskellige andre anvendelser som at blive anvendt som føde.
• Regenerativt landbrug, som dybest set betyder at dyrke mad med respekt for vores jord, dyr og klima. Det foreslås at bringe dyrene tilbage til markerne for at gendanne jorden, men også give dyrene chancen for at få en sund kost og et liv – hvilket gavner dyrene, forbrugerne og planeten.
• Vedvarende energi åbner for et helt nyt kapitel om produktion af elektricitet, men også for at dele det. Dokumentarfilmen viser et fantastisk eksempel fra et lille samfund, der producerer deres egen energi og er helt uafhængig af fossilt brændstof.

Det mest fascinerende ved disse løsninger er at tænke på, at der allerede er nogle, der anvender dem og bidrager til en mere bæredygtig nutid og fremtid. Den fremtid hvori mine og dine børn skal leve.