Inden du får kaffen galt i halsen over ordet – klimakommunikation – og tænker, at det lyder som et endnu et smart kommunikationsudtryk, så vil jeg bede dig sætte koppen og læse videre.

Så længe klima-foran-dringer primært omtales i nyhederne, når der en natur-katastrofe eller et topmøde, bliver man træt af at høre om dem.

Vi står over for det, der af FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, er kaldt verdens vigtigste år. I år er året, hvor FN's 2015 mål skal evalueres, og nye mål for udvikling skal bestemmes; det er året, hvor det forventes, at verdens ledere sammen kan blive enige om en klimaaftale i Paris ved COP21, og det er året, hvor EU har sat udvikling som tema for året.  

Verdenssamfundet står altså med alle muligheder for at få sat en dagsorden, der vender udviklingen og manifesterer, at klima og fornuftig varetagelse af jordens ressourcer bør opprioriteres.  

Valgår

Hvad skal vi så med klimakommunikation? Hvis vi forventer, at vores politiske ledere skal arbejde for sagen, skal de også forstå, at området er vigtigt for os borgere, også i vores hverdag.

I Danmark står vi over for et valg år. Hvis ikke vi som borgere stiller krav om, at vi vil have politikere, der oprigtigt arbejder for klimaområdet, kan vi ikke forvente, at de gør det. Derfor skal vi kunne klimakommunikere. Men vi skal også gøre det for, at du og jeg ikke blot tager ansvar, men gør det til en rutine at tage stilling til vores adfærd.

Det handler om at tage ansvar for den måde, hvorpå vi kommunikerer om klimaforandringer, ikke om at acceptere præmissen om, at folk bliver trætte af at høre om klimaforandringer. Ligeledes skal der gøres op med den gængse opfattelse af, hvad der definerer en nyhed.

Tag ansvar

Så længe klimaforandringer primært omtales i nyhederne, når der en naturkatastrofe eller et topmøde, bliver man træt af at høre om dem. Samtidig giver det indtryk af, at vi ikke kan gøre noget ved klimaforandringerne, hvilket langtfra er sandt. Desuden forhindrer det den nødvendige diskussion om, hvordan vi tager ansvar for, at langt størstedelen af de handlinger, der skal til, kræver at vi ændrer adfærd.

Skal det ændres, må vi fra dansk side tage ansvar for, at de politiske deltagere, vi sender ud i verden, repræsenterer en reel vilje til at stoppe den globale opvarmning.  Pointen er, at sætter vi ikke klima som fast punkt på verdensdagsordenen, fastholder politikerne ikke interessen for at arbejde for en effektiv klimapolitik. 

Lad os sammen gøre 2015 til Verdens Vigtigste År.