20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi kan forebygge tøjaffald

Blogs

Nynne Nørup
Erhvervs ph.d.-studerende ved UFF-Humana og DTU Miljø
Uddannet Civilingeniør i Miljøteknologi med speciale i genbrug og genanvendelse af tøj og tekstil. Arbejder på frivillig basis med affaldsplanlægning i IUG og har været facilitator ved børne- og ungdomsklimatopmødet i 2009.
Blogindlæg af Nynne Nørup
fre. 04. maj - 2018
ons. 04. apr - 2018
tor. 14. dec - 2017

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 07. april, 2015, 09:46:53

Vi kan forebygge tøjaffald

Det er forbundet med mange ressourcer at fremstille tekstiler, så det er vigtigt at sikre, at brugte tekstiler ikke brændes som affald.

Den fjerde februar udkom miljøministerens strategi for affaldsforebyggelse, den første af sin art. Strategien burde være mere ambitiøs, og der er derfor især to forhold, man skal bemærke.

Tøj- og tekstilproduktionen er den fjerde mest forurenende, og samtidig er det en branche, der ofte har dårlige arbejdsforhold.

For det første er der nu en strategi, der har til formål at fokusere på reduktion af vores ressourcebelastning. Uanset hvilken regering, vi får efter valget, kan strategien ikke fjernes, da den er et krav fra EU. At dømme efter fremmødet til Miljøstyrelsens høringsseminar den 17. marts er affaldsforebyggelse en politisk god sag.

For det andet er det den første affalds/ressourceplan, hvor tøj og tekstiler nævnes direkte som et indsatsområde. Tøj- og tekstilproduktionen er den fjerde mest forurenende, og samtidig er det en branche, der ofte har dårlige arbejdsforhold.

Forbruget af tøj er stigende, men vi bruger ikke tøjet mere, tværtimod. Der er altså mange ressourcer bundet i vores tøj og tekstiler, og derfor er det vigtigt at sikre, at disse ikke unødigt går til forbrænding.

Stor miljøgevinst

Der en er meget stor meget stor miljøgevinst ved at sikre en bedre håndtering af kasserede tekstiler. Især ved at sikre at mere af tøjet faktisk bliver brugt.

Miljøstyrelsens tal viser, at der kun indsamles lidt under halvdelen af alt det kasserede tøj og tekstil, der er til rådighed. En af grundene er at indsamlingen primært har til formål at indsamle det genbrugelige materiale.

Problemet er, at vi ikke er gode til at vurdere, hvad der kan genbruges. Vi smider for meget ud, der faktisk kan bruges.

Ifølge Nordisk Ministerråds rapport er den danske indsamlingsmodel en af de bedste løsninger, der er, og der bør bygges videre herpå.

Indsamlernes ansvar

Indsamlingen udføres primært af indsamlingsorganisationer, og netop viden om, at tøjet går til noget godt, er en grund til, at modellen virker. Men de fleste af indsamlerne er mest interesserede i det genbrugelige og især den del, der kan sælges i Danmark.

Desværre viser Miljøstyrelsens undersøgelser, at kun omkring otte til ti procent af det indsamlede tøj og tekstil kan sælges i Danmark. Et system, der udelukkende indsamler genanvendeligt tøj og tekstil, er i dag ikke rentabelt.

Skal vi derfor forebygge tøj- og tekstilaffald, skal vi stille krav til indsamlingsorganisationerne. Det er en udfordring, fordi det ikke må gå ud over indsamlingsorganisationernes sociale værdi og indsats på området.

Men indsamlerne må vedkende sig deres ansvar, når de varetager indsamling og håndtering af ressourcer. Heri ligger der også stor social værdi, specielt set i klimaperspektiv og i effekterne af global opvarmning.

Selvom det kan blive svært at finde en løsning, der både anerkender indsamlingsorganisationerne og sikrer ansvarlig forvaltning af ressourcerne, er problemerne i genbrugsbranchen forholdsvis små.

Vi skal ikke undgå de problemer, der er i branchen, men derimod stille højere krav, netop for at løse de problemer, der er. Det er vigtigt for at sikre, at de kasserede tekstiler håndteres bedst muligt, men også fordi langt de største miljøproblemer er i produktions- og forbrugsfasen.