I sidste uge blev EU-partierne enige om, hvordan de gerne vil udvande vores retsundtagelse. Det gjorde de ved at lave en lang liste over, hvilken EU-lovgivning de gerne vil have Danmark med i, og hvilken de ikke ønsker. at vi skal være med i. Til det sidste skal dog tilføjes: altså lige nu.

Denne nye og udvandende undtagelse er nemlig knap nok det papir værd, som den er skrevet på.

Man skal huske, at hvis først Folketinget har sagt ja til at gå med i ny EU-lovgivning, så kan et nyt Folketing ikke lave det om igen.

Når vi går til folkeafstemning om at ændre undtagelsen, så vil EU-partiernes politiske aftale rigtig nok indgå, og i denne kan vi rigtig nok få et her-og-nu billede af, hvad vi skal med i, hvis vi stemmer ja. Sagen er bare, at allerede efter næste Folketingsvalg, altså senest i 2019, så kan EU-partierne uden videre tilknytte Danmark al den lovgivning, som de lige har sagt, at vi ikke skal være med i.

Og man skal huske, at hvis først Folketinget har sagt ja til at gå med i ny EU-lovgivning, så kan et nyt Folketing ikke lave det om igen – uanset hvor meget de prøver.

Dette handler naturligvis kun om den allerede eksisterende EU-lovgivning. Det endnu mere spændende bliver, når der kommer ny EU-lovgivning til. Der har partierne jo ikke lovet noget som helst, så der kan vi forvente at se EU-partierne give mere magt til EU, når de lige føler for det.

Fra EU-Kommissionen fremsender et lovforslag har Danmark dog kun tre måneder til at melde tilbage om vi vil være med eller ej. Det er faktisk meget tidligt i processen. Sagen er nemlig den, at der kan nemt gå mange år fra Kommissionen fremsætter et forslag og til det bliver vedtaget, og i den tid kan forslaget også ændre sig radikalt. Så når EU-partierne, med den nye model, tager stilling til om Danmark skal være med i ny lovgivning, så aner de reelt ikke, hvordan den lovgivning kommer til at se ud – de kommer så at sige til at svare lidt i blinde på spørgsmålet: Skal EU også bestemme dette?

Læg så oven i, at det bliver i store træk umuligt at føre en fornuftig demokratisk debat i samfundet INDEN de træffer den beslutning, især fordi det kræver indgående indsigt i et helt nyt lovforslag (hver gang) – og hvem er det lige der skal sparke dén debat i gang.

Alt i alt får vi altså med den nye og udvandede undtagelse en situation, hvor EU-partierne får frie hænder til at give mere magt til EU, og den demokratiske debat i den forbindelse risikerer at blive koblet fuldstændig fra. Ikke ligefrem en god måde at føre retspolitik på i mine øjne.

Hvis vi derimod beholder vores retsundtagelse, som den ser ud i dag, og hvis EU en dag finder på noget virkelig klogt, så kan vi godt samarbejde med EU alligevel, det kræver blot en parallelaftale. En glimrende løsning for eksempel for dem der ønsker Europol. Og imens kan befolkningen stille Folketinget til ansvar for retspolitikken uden at få svaret ”ja, men EU siger…”.